hulegaard.eu

March 13, 2009

Stenbukkens sidste farvel

Filed under: Død, Stenbukken, Frimenighed, Personkemi — hulegaard @ 1:27 am

Døden er det sidste farvel. Døden er for nogle en befrielse, for andre en overraskelse og for nogle en lang, sej kamp. Fælles er,  at vi alle oplever den!

Igår befandt denne blogejer sig i en frimenighedskirke i en bydel i Hovedstaden.  Det skete for at sige ultimativt “farvel” til en gammel samarbejdspartner.  Gammel?  Og dog, “kun” 63 år - for nogle voldsomt mange år, for andre uforståelig “for tidlig”.

Et menneske, som man(d) har kendt og samarbejdet med i > 25 år.  Et menneske, der var forankret i en konservativ livsindstilling.  Et menneske, der troede på værdierne af loger og kristen tro. Et menneske, der lykkedes med karriere.  Et menneske, der blev lykkelig med børn og børnebørn (antallet er ligegyldig) og ikke mindst et mand, der gennem et utal af år kunne leve og ære den samme quinde.

Denne blogejer har oplevet en del begravelser/bisættelser - i forskellige trossamfund. Nogle, hvor man(d) næsten sad alene i et kirkerum eller kapel og andre, hvor en kirke var fyldt til sidste plads. Denne frimenighedskirke var ikke fyldt.  Den var OVERfyldt. Vi stod op; ganske mange stod op i forrummet til kirken og døren kunne knap nok lukkes, da højtideligheden startede.

Den perspektiverede til fulde, at alternative trossamfund har en nutid og fremtid. At Kristendommen - den danske -  skal være meget opmærksom på, om den har det samme….

Refleksion

Een af de sidste gange vi mødtes, reflekteredes over “hans fars tidlige død som 65-årig”.  Vores “stenbukke-øjne” mødtes - vi sagde ikke noget - begge vidste vi, at “han” ikke ønskede den samme skæbne.  Begge vidste vi,  at det genetisk var en mulighed.

Det er enestående - uanset stjernetegn - at møde et menneske, hvor ord ikke er det afgørende.  Personkemien bestemmer “dagsorden”.  Kontrakter er ikke afgørende. Ord er det!  Pragmatisme og respekt er det!

“Han” forstod, at blogejerens afslag på frimureri ikke var et afslag på “brotherhood”.

Husker vi det?  Dette med at udtrykke de følelser, der senses mellem to personer. Interaktivitet!

Den unge og den midaldrende og den ældre læser har alle - a-l-l-e - en pligt til at tænke: Hvornår?

Hans skæve stenbukke-smil sagde “det går nok altsammen…”  og det er udgangsreplikken….

God weekend ;-)

 

Next Page »

Powered by WordPress