hulegaard.eu

May 19, 2007

Et anderledes Hilton-hotel

Filed under: Paris Hilton, fængsel, kendis — hulegaard @ 8:28 pm

Du kender det godt. Hver gang du lukker en avis eller et blad op, dukker der en eller flere velkendte profiler op i billeder og tekst. Nogle gange kan man næsten lukke øjnene, bruge sine blindskrift-kompetance og skrive historien selv. Andre gange undrer man(d) sig over, hvordan dette menneske kan opsuge så meget medie-interesse.  Begrebet “Kendis” er kommet for at blive et slags “evergreen-icon”.

Paris Hilton

Den 26-årige medie-darling, milliardær-arving blev født d. 17. februar 1981 i New York City. Hun er ældste søster med tre mindre søskende. Vi snakker Hilton-dynastiet.  Det kendte hotelnavn “Hilton”, der for få år siden omsider skød op ved siden af Kastrup Lufthavn, efter have plastret det meste af kloden til med luksushoteller af samme navn.

Folk fra jernalderen kan erindre stifteren Conrad Hilton, der bl.a. var gift med een af de legendariske (og meget mere, her menes virkelig meget mere..) Gabor-søstre (Zsa Zsa)fra Ungarn. Han er oldefar til dagens emne - kendisen > Paris Hilton.

Paris Hilton har i sit 24-årige liv oplevet og set mere end de fleste ældre hotelportiers bag Hilton counteren.  Cocktailparties, filmroller, vanvittig dyre aftenkjoler, mandlige samboer (der udskiftes i samme sekvenser som hotelgæsters udcheckning)  samt diverse modeljobs hos Donald Trump og Ford Models har rullet henover de celebre forsider. Hertil kommer f.eks. “One Night In Paris”, en hjemmevideo, hvor Paris (altså Ms. Hilton)  dyrker sex med sin daværende kæreste Rick Salomon osv.osv.

Denne blonderede skønhed - for godt ser fru Paris da ud… -  har snart prøvet alt.

Nyt hotelværelse

Når man konstant befinder sig i en society-orienteret overhalingsbane, går det selvsagt stærkt hele tiden. For stærkt.  En beruset biltur (og det var ikke i en lille Toyota Yaris!) samt tre gange stoppet af politiet med ugyldigt kørekort er juridisk summet op til en tur i kvindefængslet (Century Regional Dentention Facility) i L.A.

Party-girl number one skal tilbringe 25 dage (oprindeligt 1,5 mdr. - nedsat på grund af “god opførsel”!).  Hendes advokater har allerede “advaret” omverdenen om, at mangemillionøsen var dybt deprimeret og måske slet ikke i stand til at klare fængselsopholdet (skal man(d) le eller græde?).  Vil det ophold ødelægge hendes image?  Ikke flere modeljobs? Ikke invitationer til in-stederne, til premierene?

Een af de tunge profeter (Jennifer Wulff, People Magazine) spår, at fængselsdommen kan blive starten på noget endnu større….hertil kommer muligheden for nogle TV-shows, medens hun er indespærret i det alternative Hilton-room. Hendes fængsels-menu er allerede trykt i alverdens glittede magasiner.

Hendes “uniform”  skulle efter velunderrettet kilde bestå af en polyester skjorte og bukser (som f.eks. hospitalstøj kendes af mange), store underbukser (G-streng anvendes såvidt vides ikke på det “hotel”) samt uldne sokker.

Hendes uundværlige mobilos bliver inddraget, men hun får tildelt en to-personers celle; typen, der forøvrigt bliver anvendt til “højt profilerede fanger”.

Refleksion

Det er mit stille håb, at man(d) i et stykke tid kan åbne et/n dansk eller udenlandsk magasin/avis uden at skulle høre om den ulideligt forkælede, overeksponerede Paris Whitney Hilton. 

Når limousinen afhenter hende efter afsoningen, ville det være så herligt, hvis hun havde fået en ny, mere sund og ydmyg tilgang til det dyrebare, der hedder “livet”.,,,, det skulle det glæde mig….og måske et par stykker til.

Powered by WordPress