hulegaard.eu

April 27, 2010

Fængslende “R”

Filed under: Film, fængsel, "R", Kriminalforsorgen, Pilou Asbæk — hulegaard @ 2:20 pm

 

Et dansk fængselsdrama hører til sjældenhederne på biograflærredet. I sagens natur er det ikke just poesi, smukke farver og bløde ord, der præger denne film. Faktisk er det inderligt det modsatte.

“R”

Ved ankomsten til Horsens Statsfængsel får Rune Pedersen oplyst, at ‘de store gutter’ står klar til at vise ham på plads nederst i hakkeordenen. Den føjelige Rune, som skal afsone to år for vold, bliver slave for ‘Mureren’, der sætter ham til at gøre sit beskidte arbejde inden for murene. Men Rune stiger i graderne, da han opdager en ny metode til at distribuere stoffer mellem afdelingerne. (Scope)

R for Realisme

Selvom “R” står for hovedpersonens fornavn Rune, kunne det sagtens have stået for såvel realisme, råddenskab og råhed. Det danske fængselsmiljø anno 2010 er formodentlig ikke meget forskelligt for ihvertfald andre nordeuropæiske. Der er en hakkeorden og der er subkulturer afhængig af racer og religion.  Hertil kommer et mere eller mindre “pragmatisk indstillet”  fængselspersonale, der for nogles vedkommende rigeligt får kompenseret for deres magtbegær, andre for en næsten daglig massage af deres (for?) humane livsindstilling og for andre igen avancementsmuligheder i uniform og blanke knapper.  Men der er givet også en stor del, der i længere eller kortere tid opfylder de såvel fysiske, mentale som etiske krav til jobbet på fornem vis.  Jeg har ihvertfald kendt et exellent eksempel på sidstnævnte. Endelig anvendes de mere eller mindre attraktive chefstillinger som enten springbræt eller syltekrukke for en jurist-karriere i det offentlige.

Apropos “karriere” avler systemet (alt for) mange gengangere i fængslerne. Det siges at gælde såvel de åbne som især de hårde og lukkede fængsler, sidst nævnte med Horsens som noget af det mest hardcore-agtige lukkede danske fængselsmiljø.  Filmen tager udgangspunkt i netop Horsens Statsfængsel. Det blev forøvrigt lukket i 2006 og dele af det er i dag museum (et besøg kan varmt anbefales!).  Fangerne blev i væsentlighed overflyttet til det nye topsikrede “Statsfængslet Østjylland”, der er beliggende lidt vest for Horsens by.

Som suboverskriften lyder “R for Realisme” gælder krediteringen i høj grad den aktive medvirken af de “ægte fanger”. Supersadisten Roland Møller alias “Mureren” har f.eks. medvirket som manuskriptkonsulent. Netop den “ægte” medvirken af hardcore dansk-fødte og nydanske fanger (og nogle fængselsbetjente) gør hele filmens indhold uhyre troværdigt.  Deres interne hierarkier fyldt med sadistiske prøvelser, øjeblikke af nærmest barnlige reaktioner (kanariefugle, der spiller fodbold), oppumpede muskler, maskuline og fysisk betonede kropssprog og -signaler (tatoveringer, piercings osv.) reducerer tilsvarende kostskole-ritualer til ble-stadiet. Territorierne bliver ikke blot “pisset af”; lugten bevares nidkært med alle til rådighed stående midler. Det samme gælder opfindsomheden såvel overfor fængselspersonalet, som de interne “salgsprospekter” og “forretningsgange” af narkotika og andre alternativer, der stimulerer menneskets dagligdag inden (og uden) for murene.

“R” for Romeo

Der er ikke meget “Romeo” i filmen. Det smukke køn deltager kun i form af ophængte billeder af pornomodeller.  I sandhedens interesse skal dog adderes, at Laila Andersson (berømt for sin “Gudrun-rolle” i 1963) på udmærket vis udfylder en eftergivende bedstemoder-rolle fyldt af human forståelse vandet med tårer som hovedpersonens eneste “besøgsven”.

“R” for Rune

Rune spilles eminent godt på en uforstillet måde af den 28-årige Pilou Asbæk.  Biografgængere vil især erindre ham som “Theis” i “To Verdener” (2008), der omhandlede det lukkede Jehovas vidne-miljø.  Andre vil huske ham for hans rolle som Carsten Nielsen i TV-produktion af “Blekingegade”.  I denne film har han - næsten hele filmen - hovedrollen.  Hvorfor denne sidste sætning forstås bedre, når læseren har set filmen :-) .

“R” for ros

“R” blev forøvrigt kåret til den bedste nordiske film ved den seneste internationale filmfestival i Göteborg. Filmen vandt en såkaldt “Dragon Award“. Med prisen fulgte en kontant belønning på 100.000 kroner samt en statuette.

“R” for Refleksion

Filmen “R” hører til den slags film, der uundgåelig sætter tankespor i beskuerens hjerne under og efter filmen. Nogle af de helt store spørgsmål, når jeg har set en “fængselsfilm”, er de samme hver gang:

Er fængsels-systemet den rette måde?  Er et system, der medfører en recidivfaktor (tilbagevenden med ny strafudmåling) på mindst 70 procent en succes?  Er den danske kriminalforsorg i stand til at håndtere de senere års “TUNGE FANGER” som rockere og hardcore-nydanskere?  Vil narkotikaen altid være “slangen i paradiset”? Er den fremadrettede succes fortsat den borgerlige regering og støttepartiet DFs mantra om strengere (læs: længere) straffe den rigtige vej?

De “rigtige” svar er ikke ligetil.  De findes ved at foretage alternative eksperimenterende pilotprojekter. De findes sikkert også, såfremt afstanden fra forbrydelse over dom til afsoning tidsmæssigt minimeres mest muligt, modsat de nuværende - ofte ganske urimelige “tidslommer”.

Filmen “R” har naturligt undertekster, når nydanskere taler deres oprindelige sprog.  Disse undertekster kunne mageligt have været indarbejdet gennem hele filmen. Lyssporene af de mange danske amatørskuespillere er ganske uacceptabelt utydelige og biografgængeren kan så gætte sig til sammenhængen i diverse snerrede fængselsjargon-lignende udbrud.  Bortset fra denne tekniske “skønhedsfejl” er filmen absolut en billetafrivning værd, hvad enten læseren vil underholdes og/eller sætte det individuelle tankesæt på speed for at reflektere over den strafform, der i mangel af noget bedre og mere perspektivrigt kaldes “fængsel”.

>>>>>  Filmens trailer

Next Page »

Powered by WordPress