hulegaard.eu

May 17, 2007

Den gamle dame

Filed under: Fodbold, sophia loren, napoli, striptease — hulegaard @ 8:04 am

De fleste mænd kan godt lide fodbold og striptease. Måske gælder det også det stærke og smukke køn i anden dosering?! -  Anyway - bortset fra enkelte akutte nøgne løb henover grønsværen - er disse to emner en sjælden kombination.

Napoli

Denne italienske fodboldklub SCC Napoli fra den kendte midt-italienske by, der er mest kendt for såvel de skønne omgivelser som tilsvarende uskønne kriminalrater i selve by-området, frister en tilværelse i den italienske serie B.  Siden det salige argentiske vidunderbarn og fodboldspiller Diego Maradona´s storhedstid i 80erne, hvor klubben blev løftet op på mesterskabsniveau, har resultaterne været - mildt sagt - på det jævne.

Klubben har ofte skuffet. SCC Napoli, som klubben hedder, kæmper aktuelt for en oprykning til den fine serie A (=Superliga).  Klubben ligger nu nr. 3 med 71 p. op til Juventus 79 og nærmeste 73 p. De to bedste klubber rykker op. Desværre for Napoli er “den gamle dame” iblandt kandidaterne. Det ville “hun” normalt ikke være, hvis det ikke var, fordi en bestikkelsessag havde sendt “hende” ned i Serie B som en del af straffen.  Men “hun” har fået frisk make-up og ligger på førstepladsen, klar til at gøre sin elegante og resultatorienterede entré og efterfølgende forventede deltagelse i mesterskabskampen sammen med Milanos to verdensberømte klubber Milan og Inter.

Den gamle dame

“Den gamle dame” er naturligvis Juventus, Fiat-byens Torinos mest berømte klubhold. Den gamle dame kunne også have været Italiens berømte skuespillerinde Sophia Loren. Også hun står klar i kulissen, ikke til kamp - men til noget ganske anderledes og måske meget bedre:

Den 72-årige skønhed har lovet en strip-tease, hvis SCC Napoli (hendes yndlingsklub) rykker op i serie A.  Det kalder jeg en pokal at spille for, langt flottere end diverse inskripteret sølvtøj…….Forza, forza Napoli!!!!

Powered by WordPress