hulegaard.eu

March 7, 2011

Den kvindelige rumagent

Filed under: Politik, UFO, Anne Sophia Hermansen, Rumagent, Catharine A. Conley — hulegaard @ 1:10 am

Medens mange små barnearme er ømme efter gårsdagens katten-af-tønden slag i den smukke martssol, kan deres mødrene ophav i morgen d. 08. marts 2011 igen se frem til at markere kvindernes kampdag. Dagens slag vil nok være anderledes i fysik og udtryksform end gårsdagens. Men slag skal der nok komme - mest verbale, mindre fysiske.

Danske kvinders aktuelle status i ligeberettigelsen kan anskues forskelligt, alt efter køn, alder og ikke mindst erfaring (samt humor!).  Ligestillingsminister Lykke Friis (V) skal nok vide med vanlig ukunslet nærmest drenget slagfærdighed at afgive nogle one-liners, medens hendes øjenvipper bevæger sig op og ned i en semi-manisk kadence.

I den mere uddybende stil skrev den tidligt afgåede LA-politiker Anne Sophia Hermansen nogle synspunkter i Berlingske under overskriften Generation Vatpik på Planet Earth (link).

“Planet Earth” giver blogejeren inspiration til at fortælle om endnu en ny stilling, hvor ligeberettigelsen får anderledes vægt og tyngde, nemlig:

 

Catharine A. Conley

(foto: Bjørnar Kjensli)

Den kvindelige rumagent

Catharine A. Conley, professor i biologi, er den kvinde, der siden 2006 har været indehaver af den stilfulde titel ’Planetary Protection Officer’ hos NASA.

»Vi er en meget lille politistyrke. Japan har en, Canada er ved at udpege en, og så er der en Planetary Protection Officer, der er udnævnt af Committee of Space Research. Jeg har endda fået mit eget politiskilt, og mit selvvalgte nummer er 007,« fortæller hun, da hun interviewes under hendes deltagelse i AAAS-konferencen i Washington DC.

Hendes job består primært i at sikre, at rumfartøjer, der vender tilbage til Jorden, ikke har liv fra rummet med sig, som kan ødelægge miljøet her på jorden.

»Hvis vi finder liv på en anden planet, skal vi beskytte vores planet mod det. Selv om det er højst usandsynligt, at liv fra rummet vil kunne sprede sig og ødelægge Jorden, er det at forhindre det vores højeste prioritet

Tidlig bekymring

Folk i rumfartsmiljøet begyndte faktisk at bekymre sig om dette meget tidligt.

Allerede i 1958 blev der publiceret en artikel i tidsskriftet Science, hvor forskere udtrykte skepsis over for at introducere organismer fra Jorden på Månen og vice versa.

Diskussionen førte til en FN-traktat, der kom i 1967, som siger, at man ikke må indføre nye arter i rummet, og også at man ikke må introducere nye arter på Jorden, der kan beskadige den.

Traktaten har ført til, at de fleste rumfartsorganisation har inkorporeret reglerne i deres interne politikker, og de fleste har også en regel, der siger, de kun vil samarbejde med andre rumfartsorganisationer, der følger de samme retningslinjer.

Tre steder med muligt liv

Conley fortæller, at der er tre primære steder i solsystemet, hvor vi tror, der kan være liv, og hvor liv fra Jorden kan overleve. Det er planeterne Mars, Europa - en af Jupiters måner - og Enceladus, som er en af Saturns måner.

En rumrejse til Mars har mange restriktioner. Selv om meteoritter fra Mars rammer Jorden med jævne mellemrum, så tager denne tur fra Mars til Jorden, så længe, man ikke mener, organismer vil overleve turen.

Beskytter andre planeter

Ud over at beskytte Jorden mod livet fra rummet har Conley også ansvaret for at beskytte de andre planeter mod organismer fra Jorden. Hun fortæller, at mikroorganismer lever næsten overalt på Jorden i alle slags miljøer, og at NASA har forsøgt at tage liv med ud i rummet for at se, om det overlever. Mikroorganismer har været med på tur til den internationale rumstation og tilbage igen, og det viste sig, at de kunne leve videre nøjagtigt som før. 

Refleksion

Om der er flere køn, såfremt der eksisterer liv i rummet, er uden for denne blogs erfaring og viden. Er der mon liv andre steder i universet? Jeg har længe troet på det… UFO (link-eksempel) !

Mon læseren gør det samme?

Inspirationskilde og delcitat: videnskab.dk

Next Page »

Powered by WordPress