hulegaard.eu

April 28, 2007

Den loyale feminitet

Filed under: Ann-Margret, Loyalitet, Feminitet — hulegaard @ 4:35 pm

Loyalitet og feminitet er sammenkædet to basale og voldsomt trumfende ultimative egenskaber i mit maskuline univers, når det gælder det smukke køn.  Langt vigtigere end diverse fysiske mål og resultater af rekonstruktionskirurgien samt resultatopgørelser i såvel privat som professional univers. Mange vil påstå, at de besidder det. Mange har - overfor mig - påstået, at det var da nemt. Få besidder det reelt.  Dagens fødselar er en behagelig og seværdig repræsentant for disse egenskaber, trods senioratet.

 

fru Olsson fra Jämtlands län

Den lille by Valsjøbryn er ikke kendt af mange uden for det prægtige Sverige - vort store broderland, som vi elsker at hade i forskellige forbindelser.  Her fødtes for nøjagtig 65 år siden en lille pige, der i udvokset figur måler 1,65 m.  Hendes karakteriske smil, stemme og (næsten naturlige ;-) )røde hår skulle fra 1960erne efterhånden bliver verdenskendt.  Hendes ukendte cabarettid i USA, hvortil hun var rejst for at søge den kunstneriske lykke, blev konverteret til noget særligt.  Det skete, da den gamle kendte Hollywood-skuespiller-krukke George Burns så et lys i hende.

Siden fortsatte den kunstneriske karriere i USA som både sangerinde og skuespillerinde på talrige scener. Det skal for talentets skyld nævnes, at hun to gange (1971+1975) blev normineret til en Oscar. Hun laver stadig nogle film i USA. Men denne refleksion skyldes, at hun d. 8.maj 1967 blev gift med “sit livs kærlighed” Roger Smith.

Parforholdet

Ægteparret Ann-Margret og Roger Smith var kendte, feterede og ofte inviterede i mange år, indtil der pludselig skete noget alvorligt. Roger Smith fik diagnosticeret den meget alvorlige sygdom Myasthenia Gravis (muskelsvind). Denne autoimmune sygdom har meget forskellige forløb, men sjældent til det bedre.  Har man været tæt på folk med denne sygdom, forstår man alvoren! - I de seneste mange år har det barnløse ægtepar levet med denne traume.  Ann-Margret har arbejdet - nogle ville sige ganske flittigt - bl.a. for, at parret kunne betale diverse lægeregninger, medicin osv.osv.  -  I punktvise interviews over de seneste mange år har hun ikke lagt skjul på presset, men også fremhævet glæden, kærligheden og loyaliteten til sin mand Roger.

Slugger

Hun har i sandhed slået slag for kærligheden som overskriften antyder - forøvrigt hendes kælenavn. Hun har nok ikke længere de berømte feminine kropsmål 36D-25-36, men hun er stadig en vel-præserveret quinde med temperament, humor, selvironi og feminin charme i smilets anatomi.

Til lykke Ann-Margret!

Dagen i dag - lørdag d. 28. april 2007 - er hendes entré til folkepensionen, såfremt hun var blevet i sit hjemland Sverige. Den nu 65-årige vitale og loyale kvinde er aktuelt igang med et nyt filmprojekt, men allermest vigtigt er hendes fortsatte projekt = ægteskabet med sin syge mand Roger.

 

Powered by WordPress