hulegaard.eu

June 4, 2009

Der er bid i Evita!

Filed under: hundebid, Evita, Prins Henrik, Gravhund — hulegaard @ 9:51 pm

Historieinteresserede vil erindre navnet Eva PeronFørst hustru til den legendariske og karismatiske argentiske præsident  (general) Juan Peron. Hun døde kun 33 år (cancer) og blev nærmest en helgeninde under argentinernes selvdøbte navn “Evita“.  Andrew Lloyd Webbers senere berømte musical af samme navn blev efterfølgende filmatiseret med Madonna i hovedrollen. Det var glamour, det var eventyr, det var noget ganske særligt.  Helt modsat er det med en anden “Evita”.

Så skete det igen. Gravhunden Evita har igen bidt et menneske, oven i købet en garder. Ikke en nuttet lille Tivoli-gardist, men en stor mand. Disse granvoksne  mænd, der ofte bære nogle tunge og imponerende bjørneskindshuer  på hovedet ved vagttjenester og diverse celebre lejligheder hos kongehuset.

Blodet silede.

Evita er en tæve eller lidt mere præcist en hun-gravhund. Blogejeren har også kendt en sådan gravhund gennem en del år. Også “Siska” var en tæve, gøede meget men bed yderst sjældent.  Hun havde det allerbedst, når hun deltog i proprietærens rævejagter, ganske som jægerne og øvrige deltagere, hvortil hørte denne signatur ;-) .

Soldater i krig bliver ofte sårede med blod, der flyder og skal behandles på militærhospital eller feltlazaret.  Garderen var ikke i krig, men blev for nylig bidt under tjeneste hos kongehuset.Det medførte en tur med blodet silende ned af benet (ekstrabladet.dk) til behandling, herunder stivkrampevacc., på Hillerød Sygehus.

Læserreaktioner
Foranlediget af den seneste episode med prins Henriks gravhund har der været en større afstemning på et formiddagsblads netside (Nationen) om Lydia´s straf.  Resultatet er foreløbig (der stemmes endnu ;-) ) 87,4 pct. for, at Evita skal aflives.

En anden reaktion er kommet fra en kendt rejsebureau-salgsdirektør, oven i købet konservativ byrådsmedlem i den konservative Frederiksberg kommune. Han har selv gravhunde og mener med ægte overbevisning, at prinsens gravhund skal aflives!

En tredie reaktion kommer fra Jes Fabricius Møller, kongeretsekspert, der udtaler - ikke uventet - at da kongehuset er udenfor straf, holdes Evita også straffri.

Nu er der jo ganske mange meninger om gravhunde og (måske) endnu flere om den snart 75-årige ejer, bedre kendt som prins Henrik. Sidstnævnte knokler for tiden med sin kone. Det sker med det årlige sommertogt med det smukke skib Dannebrog.  Udvalgte og heldige(?) byer besøges. Der smiles, skåles, spises, vinkes alt i medens de lokale byrådsmedllemmer med ledsagere kappes om nogle timers royal gunst, allerhelst med deltagelse i den afsluttende middag på Dannebrog….og måske senere et Ridderkors til borgmesteren pr. efterkrav ;-) .


Refleksion 

Er lille Evita en farlig og frådende muskelhund?  Er hun blot en herlig lille 4 stk. kommodeben + hundetorso ?  Gøer lille Evita af mangel på omsorg og opmærksomhed?  Spørgsmålene hober sig op, såvel i Hundested som i det ganske blogland ;-)Læserne tænker, hvad mon er den rigtige (dyre-)skæbne for lille Lydia?

Blogejeren er en stor dyreven.  Han deler fornuftige dyrlægers og adfærdsterapeuters synspunkt:

Problemer med hunden er (stortset) a-l-t-i-d  i den anden ende af hundesnoren!
   

Next Page »

Powered by WordPress