hulegaard.eu

April 27, 2007

Kill Knut?

Filed under: Zoo, isbjørn — hulegaard @ 9:18 am

Den lille isbjørneunge KNUT har henrykket alle de seneste uger i Berlin Zoo, iøvrigt en herlig zoologisk have, der varmt kan anbefales. Alle dyreelskere har slugt enhver bevægelse med de små hvid-sorte potter, dens kamp om en tandpine osv.

Dræb Knud - så er der isbjørnesnitzel

Et spilfirma med det under(for-)fladiske navn U Boat Crew har designet og udgivet et spil, hvor anit-Knut personer kan skyde Knut´er på stribe og score 300 points for hvert blodigt skud.  I samme boldgade kan forøvrigt adderes, at der skulle have forekommet dødstrusler (håndskrevne breve) til Knut i Berlin Zoo.  Sidstnævnte har betydet, at den lille bjørn nu er udstyret med sikkerhedsvagter (sikkerhedsbranchen har desværre kronede dage….).

Hvorfor?

Okay, der er kommunikeret meget om lille Knut. Han ser (måske for nogle for) nuttet ud!? Men historien er dog rørende og velkommen i en verden, hvor antallet af raketter og dræbte fra diverse urocentre mixet med antallet af kapitalfondes opkøb iblandet reportager fra total ligegyldige reality-shows i alt for høj grad præger medie-billedet….eller “det offentlige rum”, som er et af tidens ulidelige buzz-ord.

Spilfirmaet U Boat Crew (www.kill-knut.com ) siger til pressen, at “det hele bare en harmløs leg”. -  Som dyreelsker kunne man(d) godt få den ( gode?) idé, at sponsorere et besøg af een af Knuts familiemedlemmer direkte i IT-firmaet.  Det ville utvivlsomt udvirke en anderledes kreativitet hos IT-firmaets ansatte……fik vi den?

Powered by WordPress