hulegaard.eu

April 24, 2007

Hun (mis)brugte sig selv

Filed under: Film, Edith Piaf, Spurven — hulegaard @ 9:26 pm

Navnet Edith Piaf siger mange noget. Noget med en lille dame på en stor scene, der synger indtrængende og levende. En lille sart dame - vistnok med mange herrebekendtskaber - for mange år siden. Der spilles netop en film om hende - Spurven - La Vie En Rose (La Môme).

Edith Giovanna Gassion

Overskriften lyder Edith Piafs oprindelige navn. Det blev - som så mange andre kunstnere - skiftet ud med noget mere mundrapt og sælgende. Født 19.dec. 1915 udenfor Paris. En opvækst i sin kabyliske bedstemors bordel blev fulgt videre med at følge sin alkoholiserede akrobat-far på landevejene i det forarmede Frankrig, der led helt uhyggeligt i 1.verdenskrig og efterkrigsårene.  Hendes barn- og ungdom gik med sang på vejene for at overleve.

I 30erne samledes hun op af natklubejeren Louis Leplée (mesterligt spillet i filmen af Gerard Depardieu), der gav hende navnet “La Môme Piaf” (=Den lille spurv). Hendes karriere tog fart, reelt varede den i perioden 1935-63, hvor hun døde 47 år gammel af cancer.

Gennem karrieren sled turnélivet såvel i Europa som USA på den sarte kvinde, der reelt heller ikke skånede sig selv. Medicin, stoffer og alkohol er ikke just den mest ideelle cocktail i livets container af selektive oplevelser ;-) .  Hertil skal lægges en vis sexualtørst, personificeret med såvel faderfigurer som diverse hårdtslående elskere.

Marion Cotillard

Overskriften er synonym med skuespillerinden i hovedrollen. Den 31 årige franske skuespiller og sangerinde gør det exellent godt. Stemninger og de berømte sange Milord - Non, je ne regrette rien - La Vie en rose  forekommer nærværende.  Det samme gør gengivelsen af mange af Spurvens op- og nedture, f.eks hendes datters død som to-årig, den berømte franske bokser Marcel Cerdan (vel nok hendes livs kærlighed - een af de mange elskere på den amorøse motorvej), der tragisk dør i en flyulykke 1949.

140 minutters melodrama

Det er lang film med udstandselige elevator-ture frem og tilbage i hendes nervepirrende liv. Som det gælder for de fleste film (synes dit digitale penneskaft), kunne saksen godt være brugt lidt mere i klipperummet. 

3 kendte mentees

I 1944 opdagede og inkorperede hun i sit show en franskmand, der senere blev  verdensberømt, såvel alene som i et livslang partnerskab med Sigmone Signoret. Parret tilhørte de mere ekslusive, venstre-orienterede cirkler i Frankrigs kulturliv i 50erne, 60erne og lidt i 70erne. Navnet var Yves Montand.  Hun var således hans mentor i hans første kunstneriske år.

Eddie Constantine siger ikke mange så meget i 2007.  For de lidt ældre årgange er begrebet “Lemmy” noget helt særligt ;-) .  Også han var en mente - inden han i sin glansperiode (midt 50erne til slut 60erne) tjente styrtende som “James Bonds forgænger” i rollen som G-mand Lemmy Caution. Gode gamle Lemmy…nå det tager vi en anden gang ;-) !

Charles Aznavour promoverede hun også såvel i Frankrig som på en USA-tur. Samme  franske sanger oplevede jeg i en ganske lille butik en smeldrende hed august-dag i Genevé. En ganske pudsig type - privat!

Hun var gift to gange. Første gang et kortvarigt ægteskab med en nogenlunde jævnaldrende kunstner. Anden gang var en 20 år yngre damefrisør (Theo Saparo); ægteskabet holdt til hun døde af cancer i 1963.

In Memoriam

Edith Piaf fortjener også her at blive fremhævet med fede typer for sin aktive og modige indsats i den franske modstandsbevægelse La Résistance under 2.verdenskrig. Det siges, at adskillige modstandsfolk skyldte hende deres liv. 

Hun ligger begravet på Paris´ berømte Père Lachaise Cemetery. Skulle nogen være interesseret, findes der i Paris et museum Musée Édith Piaf  5, rue Crespin du Gast, 75011, Paris.

Powered by WordPress