hulegaard.eu

June 7, 2007

Tæsk i skolen

Filed under: Politik, pædagogik — hulegaard @ 8:15 pm

Hver dag - sin undersøgelse. Hver dag - sine overskrifter.  Center for Alternative Samfundsanalyse har begået en undersøgelse, der viser, at hver tiende lærer bliver udsat for vold eller trusler. Verbale trusler og spark mod lærere synes at være hverdag i forskellige skolemiljøer. Det påståes, at truslerne og volden er mere end fordoblet siden 1993.

I gamle dage

Tættere på 2007 end stenalderen oplevede din digitale fjerpen, hvordan en hård privatskole håndterede begrebet “disciplin”.  Den sorte skole var stadig gældende i 50erne og 60erne visse steder i DK.  Det betød bl.a., at fysiske afstraffelser var et naturligt led i såvel disciplinen som indlæringen; sidstnævnte ville nogen nok nægte, men sådan hang det sammen.

Så kom 70erne, hvor velmenende og ofte total naive pædagoger erobrede dagsorden og konverterede begrebet disciplin hos eleven til noget komplet uforståeligt og uacceptabelt. Resultaterne af dette sås i 90erne.  Der skete langsomt en ændring henimod mere disciplin og indlæring.  Disse tentenser er naturligvis malet med en meget bred pensel; blot for at reflektere over forskellige pædagogiske tidsstrømninger. Disse strømninger synes at køre i cirkler, ligesom f.eks modeverden ;-) .

Hvad er rigtigt?

I den ideelle verden er der ingen aggression mellem elev og lærer.  Der er positiv gensidig respekt i en variabel balance mellem respekten for læreren og glæden ved den motiverede elev. Sidstnævnte nærer samtidig en oplært respekt for sin lærers kompetance og erfaring. Dette forhold ses i en fortættet og maximeret grad i de asiatiske kampsportsgrene ( f.eks. Sempai versus Kohai ).

Den virkelige verden

Unge bliver en anelse mere modne pr. generation, siges det.  Derfor må man også forvente som lærer/pædagog, at modspillet i den pædagogiske hverdag er langt hårdere end tidligere. Unge i dag er langt mere forkælede, mere ambitiøse, mindre respektfulde (overfor autoriteter) og mere selvstændige end deres forældre og bedsteforældre. Igen malet med den brede pensel, men noget er der nok om snakken.

Lærerfaget er ikke særligt prestigefyldt for tiden. Der er mangel på lærere og ved demografiske og erhvervsrelaterede fremskrivninger kan forudses en tiltagende mangel på rekruttering i dette fag. Hertil kommer, at mange elever er bedre til IT end deres lærere (indrøm det eller ej!).

Facitliste

Den findes ikke. Et mix af holdningsændring hos eleven, bedre forældre-support og interesse (uha, nu rejses der børster..) samt ordentlige bevillinger hos den ellers sædvanligvis stærke og maniske undervisningsminister og gendannelse af respekt for lærerfaget er nogle del-værktøjer til en ufærdig facitliste. Mon ikke den faglige stolthed ved faget essentielt er vigtigere end nogle flere kroner på lønsedlen!?

En case

For 40,5 år siden skete følgende:

I et spisefrikvartér sad en klasse på 4.sal i en streng privatskole og spiste deres klamme klemmer. De blev overvåget af en umulig pædagog, et venligt menneske og en fremragende kunstner. Hans visitkort viste titlen “tegnelærer”.  Pludselig rejste to af de 17-årige drenge sig og tvang en jævnaldrende sød pige henimod det åbne vindue (4.sals højde). Denne pige vidste godt, at det var for sjov, men hun skreg (som hun pr. instinkt synes at skulle ;-) ). 

Den iltre tegnelærer rejste sig, bevæbnet med en lang spids pegepind og iklædt ulastelig habit med vest og fuldskæg kom han styrtende hen mod “åstedet”.  Han bankede ukontrollabelt og ustruktureret løs på de to 17-drenge med pegepinden.  En anden dreng rejste sig og kom tappert sine kammerater til hjælp. Tegnelæreren anti-fokuserede og kastede sig nu over denne hædersmand og bankede løs på hans ansigt med det resultat, at hans brilleglas knustes og brillerne samtidig fløj gennem lokalet.

Så rejste en større dreng sig op. Denne dreng var på det tidspunkt skolens stærkeste elev, præfektformand og senere elevrådsformand. Han synes, at nok var nok. Han lagde tegnelæreren i førergreb henover et skolebord og holdt ham nede, trods tegnelærerens næmest grædende råben, hyperventilerende gispen og sparken bagud. Til sidst ringede klokken (bokserne kender denne lyd ;-) ) og tegnelæreren havde ikke mere luft tilbage. Den større dreng slap ham og afventede. Tegnelæreren styrtede med sin pegepind i hånden nærmest grædende og hivende efter vejret ned på inspektørens kontor for at få hjælp.

Den større dreng blev beordret ned til viceinspektøren. Samme skoleleder var en lille, hidsig, spændstig, selvgod, pigeglad, religionsfanatisk og særdeles disciplinliderlig pædagog, hvis hænder var trænet i mange år til at sætte tydelige og rødlige aftryk på mange elevers kinder, altid kun drengenes.  Den større dreng stod afventende. Han var klar til at modtage, men han var også klar til at give igen og tage konsekvenserne (øjeblikkelig bortvisning fra den afsluttende eksamensklasse m.m.).

En parapsykolog kan sikkert forklare, hvad der skete. Den større dreng fik marchordre uden repressalier, efter at de have stirret på hinanden et stykke tid uden et ord.  Dette eksempel er fortalt, fordi de tre begreber “magt”, “frygt” og “gensidig (manglende) kemi” altid (og her menes altid i ordets oprindelige betydning!) vil spille en vital rolle, uanset bevillingers størrelse, antallet af nye computere, læseplaner, evalueringsskemaer, alternative pædagogiske tiltag og nye skolebygninger m.m.

Den “større dreng” er nu blevet en “moden dreng”, som skruer låget på blækhuset og lægger den digitale fjerpen ;-) !

 

Next Page »

Powered by WordPress