hulegaard.eu

December 2, 2009

Dating i Zoo

Filed under: dating, Zoo, Kyssebænke — hulegaard @ 11:02 am

Romantisk stemning, kyssebænke, gratis snacks og halv pris om fredagen skal nu lokke unge kærestepar på dating i Odense Zoo. Flere unge skal besøge Odense Zoo i vinterhalvåret. Det skal ske ved at skabe bedre muligheder for flirteri og dating. Samtidig er det måske velegnet som forlængelse af en julefrokost?

Blandt initiativerne er nye kyssebænke kun med plads til to personer og gratis snacks og drikke i Café Darwin.

Det er 4. gang, at Odense Zoo åbner deres Vinter Zoo - og udover forbedrede forhold for dating, så er der også kommet bedre lys på dyrene, så publikum kan se dyrelivet i vintermørket. Se…det sidste er jo også en kerneopgave for enhver ZOO.

Refleksion

I forrige årtusinde erindres svagt, at blogejeren havde nogle ZOO-stævnemøder (undskyld det gamle udtryk, men engang imellem skal vi jo tale dansk :-) ).  Samme blogejer er en mangeårig ZOO-ven, hvorfor regiet er blevet brugt i forskellige sammenhænge (det tør antydes :-) ) på variable tidspunkter og lokationer i såvel DK som EU.

Det var nu ikke blogejerens umiddelbare indtryk, at et romantisk møde matcher dyrenes forskellige lyde og lugte og gøremål….bestemt ikke. Men…menne….men den gang - altså i forrige årtusinde - var der heller ikke kyssebænke og gratis snacks :-) .

Inspirationskilde: tv2fyn.dk

Foto: Odense Zoo

Next Page »

Powered by WordPress