hulegaard.eu

April 8, 2007

Den ambivalente rod

Filed under: gulerod, smag — hulegaard @ 10:53 am

Denne refleksion har intet at gøre med utilpasssede drenge (eller piger), der eskorteres til fjerntliggende behandlings/observations/anbringelsesinstitutioner efter at have udført en mere eller mindre - i samfundets øjne - uacceptabel handling (eller mange..).

Guleroden - den siges at stamme fra Afghanistan (det land, hvor de danske tropper nu skal koncentrere deres udenlandske aktiviteter). Det siges også, at den har eksisteret i mere end 3.000 år.  Guleroden kom først til Amager.  Hollandske bønder medtog den i 1520, da de bosatte på denne herlige københavnske ø, der i disse år oplever en (velfortjent) rennæsance i byudvikling og massepopulation - linket sammen af grønne områder, vand og ikke mindst af førerløse metrotog.

Guleroden kaldtes af danskerne “amagerrødder”. I England brugtes guleroden “i tidernes morgen” til bl.a. til bordpynt og damehatte. Helt modsat Danmark, hvor de blev brugt primært til dyrefodder. Meget senere - omkring 1800-tallet - blev kultiveret en orange gulerod. Anvendelserne i det kulinariske har siden svinget mellem kage, stuvning og suppe (sikkert flere variationer, hvis man spø´r en brommalog med gulerod som speciale).

Guleroden fås hele året. Den har et højt indhold af karotin, som normale mennesker biologisk omdanner til A-vitamin. Dette karotin oplagres i vores fedtvæv, beskytter huden og fremmer den solbrune kulør (husk solfaktor alligevel ;-) !).

Guleroden opbevares bedst i køleskab, hvor holdbarheden i plastikpose siges at være omkring 2-3 uger. Kendere ved, at man(d) fjerner toppen på guleroden, da den trækker saften ud af hele roden.

Hvorfor denne gulerod?  Gennem hele mit 50+ plettede liv har jeg haft et ambivalent forhold til den. I perioder har jeg nærmest power-spist gulerødder. I andre perioder har jeg ikke kunnet fordrage synet og smagen af denne herlige rod. Jeg er i sidste fase ( ikke livsfasen - forhåbentlig…) af mine gulerodssvingninger nu.  Forhåbentlig svinger min kulinariske kemi snart tilbage til power-stadiet igen.

Hvorfor har man(d) det sådan med mad (og andre ….) ?  Jeg har forgæves forsøgt at få fat i min coach; på telefonsvareren er der hyletone….måske er jeg ikke den eneste med dette problem?

 

Powered by WordPress