hulegaard.eu

May 4, 2009

Bøn på Hovedbiblioteket

Filed under: Religion, Bibliotek, Somalisk — hulegaard @ 9:26 pm

Med regelmæssige mellemrum besøges Hovedbiblioteket (Odense) for optankning af viden samt aflevering/afhentning af diverse udlån (bøger, musik osv.).  Hertil kommer ikke uvæsentlig adgang til de mange databaser, der ikke forefindes hos det lokale.  Endelig danner scanning af artikler fra relevante fagblade m.fl. samt skriverier på den medbragte “intelligente skrivemaskine” også anledninger…..ganske som mange læsere sikkert også har det med deres respektive bibliotek.

Odense er en by med et forholdsvist stort antal nydanskere med forskellige udenlandske, ofte mellemøstlige og afrikanske baggrunde, herunder eksempelvis somaliske.  Det viser sig tydeligt i bybilledet (ikke bare i Vollsmose) og på biblioteket. Igår var ingen undtagelse, hvor man(d) efter fotografering og besigtigelse af en næsten nyfødt kamelunge i den lokale zoo troede det var slut med afrikansk-inspirerede oplevelser.  Men nej!

Bøn på Hovedbiblioteket

To unge ( 19 år +/-  et par minutter) somalisk-udseende kvinder iklædt helkropsdækkende kjortel samt hijab (hoved tildækket, undtaget ansigt) sad ved et andet bord ledsaget af såvel to bærbare som ikke mindst 2 mobiltelefoner.  Alle redskaberne blev brugt flittigt, medens der blev talt på et fremmed sprog (Somali ?) med skrattende toner og periodevise fnis.

Man(d) havde valget mellem at gå hen og bede dem dæmpe sig/holde kæft eller “gå total i zen”.  Da blogejeren var i en god stemning, valgtes “zen-modellen”.   Pludselig blev den ene af de somaliske unge kvinder helt stille.  Hun rejste sig langsomt. Lydskiftet var nok til, at “mode” skiftede fra “zen” til “total opmærksomhed”.   Hun gjorde flere fakter med armene, munden formede (lydløse) ord og pludselig lagde hun sig ned på det triste linoliumsgulv og begyndte at bede.

Ja-men hvorfor ikke, nej vel!  Man(d) blev distraheret - ikke på grund af bønnen, men den lettere irriterende faktor, at hun vendte hovedet den forkerte vej.  Hvis hun skulle fokusere efter Mekka, burde kroppen og hovedet være drejet ca. 60-70 grader….og det irriterede blogejeren, der brøster af at have et GPS-gen ;-) .  Kort tid efter denne relativ lange bede-seance, optrådte det næste kryds i blogejerens kalender og stedet blev forladt.

Refleksion

Biblioteket som videncenter eller multietnisk kulturcenter eller studiecenter i geografi eller et mix…..vælg selv ;-) .

Next Page »

Powered by WordPress