hulegaard.eu

September 5, 2010

Den adelige ungarer I

Filed under: Politik, Ungarn, Mikhail Gorbatjov, Budapest, Juri Andropov, Donau-monarkiet, Østrig — hulegaard @ 11:02 am

 

I disse dage for nøjagtig 50 år siden udspandt der sig nogle rørende scener i et hjørne af Københavns hovedbanegaard.  Cirka 40 små “wienerbørn” skulle rejse hjem til Østrig efter at have været på “stabiliserings- og opfedningsophold” hos danske familier. Een af disse var blogejerens.

Wienerbørn

Danmark, der havde været neutralt under 1. verdenskrig, deltog i en humanitær håndsrækning til fattige og sultne børn, præget af den alvorlige krise, som ramte Østrig og specielt hovedstaden Wien efter nederlaget i 1. verdenskrig og den deraf følgende opløsning af det østrig-ungarnske monarki alias “Donau-monarkiet” (1867-1918).

Wienerbørnene kom til Danmark fra 16. september 1919 til september 1925 og igen fra 1948 til starten af 1960erne. Der blev arrangeret 45 transporter fra 1919-1925. Efter Første Verdenskrig blev der arrangeret 25.000 ophold. Efter Anden Verdenskrig blev der arrangeret 14.000 ophold for østrigske børn.

Een af disse hed Andreas K-L og var egentlig ungarer. Han ankom en forårsdag 1960 sammen med ca. 40 andre børn i alderen 6-12 år til Københavns hovedbanegård. De kom myldrende op af de gamle perrontrapper med deres rygsække eller kufferter og nogle havde også små brune pakker omsluttet af sejlgarn i deres små hænder. 

Et stort skilt dinglede på deres bryst som id. Det var ikke nær så fancy som nutidens OL-stjerners flerfarvede skilte med stregkoder.  Tiden var en ganske anden.  Så gik jagten ind for plejefamilierne. Vi fandt relativt hurtigt en ca. 10 årig meget køn dreng, der bar et navneskilt mrk. bl.a. ”Andreas K-L” og på linien nedenunder “Hulegaard”.

Taxa var det foretrukne (hurtige) transportmiddel i min barndom, hvor privatbilen hverken dengang eller siden havde nogen interesse. For Andreas var det en nærmest luksusiøs start på Københavns-opholdet at køre i taxa.  For os andre var det dengang (og faktisk stadigvæk) en naturlighed, hvis punkterne A til B for en ikke-bilejer skulle nås med en vis hurtighed.

Andreas i København

At hele dette arrangement overhovedet blev gennemført, skyldtes min moders vilje og gennemtrumfen overfor den øvrige familie. Hendes rationale var, at hendes enebarn af søn havde godt af i en periode at leve sammen med en anden dreng, der ikke havde de samme sociale forudsætninger for tryghed, venlighed og nogenlunde sund kost.  Der var i det Hulegaardske hjem lagt et program for de ca. 11 uger, hvor wienerbarnet opholdt sig under skandinaviske, trygge himmelstrøg. Indtrykkene samlede sig. Nogle blev hurtigt fordøjede, andre næppe nogensinde rigtigt. 

Wienerbarnet Andreas medbragte nogle breve fra sin moder. Indholdet var på tysk. I mit hjem var de voksne flydende i tysk og fransk (engelsk taltes ikke!). Derfor var det nemt at forstå den velformulerede ungarnsk-fødte moders nærmest korrekte tyske beskrivelser af såvel hendes adelige baggrund, hendes nuværende situation med to børn samt baggrund for Andreas´ personlighed.

Ungarn oktober 1956

Den 6. august 1945 blev verdens første atombombe udløst over den japanske by Hiroshima. Samme dag fem år senere udløste en ungarnsk kvindes livmoder et drengebarn i Budapest, der skulle få navnet “Andreas”. Nogle år senere kom en lettere retarderet datter til i familien. Moderen stammede (efter eget udsagn) fra den ungarnske adel.  Tiden efter 2. verdenskrig var ikke just den mest morsomme periode i hverken vest eller østeuropa. Ungarn var i sandhed ikke nogen undtagelse. Det sled hårdt på familielivet under særdeles sparsomme forhold i hovedstaden Budapest.

En folkelig opstand rejste sig mod det ungarnske kommuniststyre. I titusindvis af borgere demonstrerede og forlangte et mere humant regime samt udmeldelse af Warszawa-pagten. Da systemet synes på vej til de-stabilisering, agerede Sovjetunionen anført af den daværende kommandant, den senere så berømte og frygtede KGB-chef og i en kort og dødensfarlig periode i starten af 1980erne ministerpræsident i USSR. Navnet var Juri Andropov.

Samme magtfulde Kreml-profil var forøvrigt mentor for en senere politisk personprofil, som ændrede verdenshistorien. Dennes navn er Mikhail Gorbatjov. Det var almindeligt kendt, at såvel mentor som mentee begge kom fra Stavropol-området i Nordkaukasus, hvilket var een af flere årsager til dette - for verdenshistorien - betydelige link.

I perioden 23.oktober - 4.november 1956 kæmpede mange ungarere tappert, men forgæves mod Warswawa-pagtens styrker, der var kommet “broder-folket” til undsætning. Det blev en blodig statistik: Cirka 25-50.000 ungarere og 7.000 sovjetrussere mistede livet i Budapests områder.

Omsider blev det kommunistiske styre stabiliseret og fra 1957-87 regerede Janos Kadar på det ejendommelige koncept “Gullasch-kommunismen”.

Flugten

I disse oktober-dage 1956 besluttede en del ungarere at flygte mod vest, mest mod Østrig og den nærtliggende hovedstad Wien. Andreas og hans lillesøster ledsagede moderen mod øst. Faderen blev i Budapest og ægteskabet blev senere opløst.

Det blev en særdeles spektakulær “overgang” hjulpet af patriotiske og korrupte ungarnske grænsevagter samt østrigske operatører på den anden side af grænsen. Det var dage, hvor der stortset kun blev spist chokolade hos flygtningene.  Moderens breve udpenslede detaljerne og Andreas bistod med massevis af tyske sætninger og flammende brune øjne overfor mine forældre. Det gik der meget tid med…..

Auf Wiedersehen

Som starten på denne refleksion antyder, var det de store følelser, der blev orkestreret en sensommerdag på Københavns Hovedbanegaard, da Andreas sagde farvel til sin danske plejefamilie og blogejeren i en 11-årig udgave. Gråd, kys og kram samt forsikringer om livsvarigt broderskab var nogle af elementerne i afskeden denne septemberdag for 50 år siden.

Auf Wiedersehen oder…..

2. del af Den adelige ungarer følger d. 8. september 2010.

Foto: Donau - Budapest - Erik Hulegaard

 

Powered by WordPress