hulegaard.eu

December 4, 2008

Den berømte frokost

Filed under: moral, tradition, Julefrokost — hulegaard @ 7:29 pm

Denne blogejer har efterhånden takket været sine årringe (pænere ord for rynker ) deltaget i nogle stykker af den kendte danske tradition: “Julefrokosten“.  Det har læseren garanteret også.  Traditionen er - næsten - ligeså rodfæstet som selve julen. 

Min indre harddisc fremkalder adskillige både vanvittig morsomme og yderst tragikomiske billeder fra denne traditionsrige årlige “fest”.  Af tidsmæssige og måske især “protokolære grunde”  har blogejeren valgt at spare mine hårdtprøvede læsere for specifikke detaljer såvel i grønt som ikke mindst i rødt felt.

Julefrokoster og chefer
Er julefrokosten et meget godt spejlbillede af stemningen på en arbejdsplads?  Skal chefen holde sig væk? Gå tidligt? Eller gå sidst? Kan man lave aftaler med chefen under sammenkomsten? Kan man presse chefen med at inddrage denne (m/k) i indiskretioner?
Bliver den daglige - fremtidige - dialog bedre, fordi den (tilsyneladende?) var god ved året julefrokost?
                                                    
Julefrokost og partnere
Skal festen være uden ægtefælle/samlever/reg.partner?  Hvis nej, da kan opstår nogle finurligheder i bordplanen. F.eks. kan nogle mænd/quinder opleve, at de får en af eget køn til bords!  Regeringens hyppigt anvendte term “omstilingsparathed” får en helt ny vinkel!
Hvad hvis der opstår sympati eller mere mellem de adderende indbudte ægtefæller/samlevere/reg.partnere?  Er det bedre, at de holder sig udenfor? 

                                                                                                

              
Julefrokost, mad og sted
Skal alt være hjemmelavet? Hvem skal gøre det? Er det godt med en julefrokost f.eks. holdes på en restaurant, hvor mange selskaber er samlet omkring en kæmpe-julebuffet  - en sand bakteriebombe? Skal mindretals religiøsitet respekteres i valg af kulinarisk indhold ?.  Eller skal “selskabet” altid mødes “on location” dvs. på arbejdspladsen (hvor der nu måtte være plads?).  Hvem har ansvaret for arrangementet? Hvem rengører og rydder op?
                                                                                             
Julefrokost og moral I
Hvad er din hensigt med deltagelsen? Er det hygge, tvunget samvær eller kalkuleret scoring med efterfølgende strategisk karriere-sigte? Blogejeren erindrer - som tilskuer -  tydelige eksempler på alle tre.


Julefrokost og moral II
Advokatfirmaet Grisk-Thomsen @ Partners har skåret ned på årets julegratiale. Sidste år fløj personalet på business class til Jamaica, men i år nøjes de med at leje et lokale på Sdr. Omme Kro. Det skyldes dels finanskrisen, dels at det giver to af partnerne mulighed for at deltage under deres udgang fra det åbne statsfængsel i Sdr. Omme. ”Det synes vi ligesom vi skylder dem. Det er jo takket være deres idé om at bruge af klientkontoen, at vi sidste år havde sådan en skøn tur til Jamaica” fortæller advokatsekretæren.

Sidstnævnte afsnit er en lettere bearbejdet udgave af Politikens ATS.  Moralen er klar og i overført betydning tænkes den ind adskillige steder denne december, ingen nævnt, absolut ingen glemt!

 

Refleksion
Det er ligesom at begrebet ”moral” har en ekstra betydning ved dette års julefrokost ;-) !


PS. Jeg har ikke glemt dans, taler, sange, slagsmål, injurier, transport, bræk, fortrydelser, fyringer, maveinfektioner, tøjrensninger, refusioner, separationer osv….men ovennævnte er blot en lille refleksion ;-) ! 
(En semi-nobel weekend ;-)  )

 

Powered by WordPress