hulegaard.eu

July 19, 2009

Du gamle måne

Den 21. juli 2009, kl. 03.56 for 40 år siden kunne verden via TV og radio opleve noget enestående. Ørnen (The Eagle) var landet på Månens overflade og US-astronauten Neil Armstrong kunne senere under det 21 timers lange ophold på planetten vandre i sær hoppende gang på overfladen.  Hans berømte ord  huskes “That´s one small step for a man - one giant leap for mankind” (Et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for hele menneskeheden).

Tiltagende måne

En oktober-dag i 1957 sendte sovjetrusserne den første sputnik-sattelit i kredsløb om jorden. Den blev efterfulgt næsten på 40-års jubilæet for kommunismens indførelse i november 1957 af endnu en Sputnik udi rummet.  Det fik amerikanerne op i omdrejninger efter at chocket havde lagt sig. Fra 2. Verdenskrig havde de hentet tyske raketteknikere over dammen, heraf den verdenskendte Wernher von Braun, faderen til de dødensfarlige V-2 raketter.

Den første US-sattelit hed Explorer 1 og den kom i kredsløb om jorden omkring månedskiftet januar/februar 1958.  Den aldrende præsident Eisenhower blev udskiftet med den unge, karismatiske John F. Kennedy i 1960.  Denne og resten af verden blev dog i 1961 vidne til USSRs triumf, da Juri Gagarin blev sendt i jord-kredsløb som det første menneske i verden.  Den 25. maj 1961 annoncerede John F. Kennedy, at USA ville landsætte en astronaut på Månen inden årtiets udgang.  Det blev en sjælden dyr (ca. 24 mia. USD) og rumforskningsmæssig (politisk) armbøjning, men som bekendt lykkedes det.

Fuldmåne

Den 16.juli 1969 løftede en tretrinsraket Saturn V sig fra affyringsrampen på Kennedy Space Center (opkaldt efter Kennedy, der som bekendt blev skudt 22/11/63).  Enhver interesseret læser kender resten af historien om 3 astronauters - Neil Armstrong, Edwin Aldrin og Michael Collins - 385.000 km lange tur til Månelanding, gang og hjemtur igen. En sand triumf for USAs rumforskning.  Der blev efterfølgende ialt gennemført fem månelandinger, hvorefter projektentuisiasmen og kapitalmidlerne tørrede ind.

Anderledes måne og refleksion

Der har været “spin”, der påstod, at det hele var svindel tilrettelagt af CIA og udvalgte filmfolk i Hollywood.  Enhver kan tro sit; nogle herunder blogejeren hælder til den teori, at sovjetrusserne måske af denne vej forsøgte at devaluere projektets signalværdi og USAs del-sejr i rumkapløbet.

Der har været tvivl om nytteeffekten af dette rumprojekt. Hvad gavn kom der ud af det?  Uden at komme med et udtømmende svar kan ihvertfald konstateres, at den nuværende - langtfra færdigudviklede - rumteknologiske viden og kapacitet har betydet massevis af sattelitter i kredsløb omkring jorden med såvel militære som civile formål (f.eks. GPS).

Baseret på de hidtidige erfaringer vil enhver “rum-bogholder” med nogen rette kunne sige, at indtægterne ikke just modsvarer de kolosale udgifter til rumprojekterne.  Der er selvfølgelig skabt en masse arbejdspladser forskellige steder på kloden samt ikke mindst en akkumuleret viden.  Skal sidstnævnte udvides og de måske helt store “fortjenester” for menneskeheden skabes, betyder det etableringer af faste rumstationer såvel i jordkredsløb som på andre planeter, herunder Månen.

To tunge modsatrettede spørgsmål blinker som stjerner, nemlig

1) Hvad kan vi få for de samme milliarder på jorden (sult, klima osv.)?

2) Måske viser der sig stoffer i himmelrummet, der kan forbedre menneskehedens levevilkår afgørende og dermed et kraftigt plus på rum-bogholderens bundlinie; en bundlinie, der vel aldrig helt bliver færdigafsluttet.

Færdigafsluttet bliver heller aldrig erindringen af den vidunderlige danske forfatter Gustav Wied med hans “Skærmydsler” (1961) , hvor tante 1 (Maria Garland) overfor tante 2 (Clara Pontoppidan) fastslår: ” Måner har den farve, måner skal have”. :-) .

Kilde. Rejsen ud i rummet - de første 50 år (Helle og Henrik Stub)

Next Page »

Powered by WordPress