hulegaard.eu

April 7, 2008

Al elektronisk udstyr skal være slukket

Filed under: Mobiltelefoni, Flyvning, Viviane Reding, EU-kommission — hulegaard @ 11:25 pm

Overskriftets tekst kendes af alle, der har fløjet - såvel til moster Musse i Skrydstrup som på business travel heading for New York. For nogle har det betydet en “stresset pause”, for andre en velkommen ro i de øvre luftlag, måske med lidt bladren i et luftfartsmagasin eller noget tiltrængt “tankefeltterapi”.

Nu er der “håb” for de kommunikative i de højere luftlag ifølge Ritzau.

EU-kommissions-vedtagelse

Mandag d. 7. april 2008 offentliggjorde EU-Kommissionen nye regler, der tillader både forretningsfolk og ferierejsende at sludre i mobilen, sende sms’er og tjekke e-mails, mens de flyver.

- Mobiltelefoni om bord på fly kan være en meget attraktiv ny service, især for dem, der er på forretningsrejse har et kommunikationsbehov, uanset hvor de er, og hvor de er på vej hen, udtaler EU’s kommissær for telekommunikation, Viviane Reding, der forventer, at teleselskaberne kommer med gennemskuelige pristilbud for flyvende mobiltelefoni.

- Hvis forbrugerne får skyhøje telefonregninger, kommer denne nye service slet ikke fra start, advarer hun (nej - så sandelig!)

Kommissionens forslag ensarter de tekniske krav, der stilles til mobiltelefoner om bord på fly. De nye regler giver derfor ikke køb på sikkerheden, lyder det. (fint, hvis det passer :-) )

Det forlyder, at Ryan Air er klar inden længe :-) !

Refleksion

Eet af de sidste fredede rum for mobilos-nonsens åbnes nu for “almenvellet”. Nu  kan vi også være “på” i 10 kms højde og udveksle informationer af variende vigtighed til relationer med jordforbindelse :-) !

De kloge flyselskaber eller alliancer vil sikkert markedsføre ørepropper og hold-kæft-bolsjer i luftfartsmagasinet, så flest mulige kan “have a nice flight”.

Powered by WordPress