hulegaard.eu

March 27, 2007

Magasin de multi

Filed under: Forbrug, magasin, læsevaner — hulegaard @ 8:17 pm

Et landskendt stormagasin bærer (næsten) overskriftens navn. Det vel eneste stormagasin, som endnu er tilbage i den ændrede indkøbsstruktur, der råder aktuelt. Indkøbsstruktur og magasiner i antal er et forhold, som jeg ofte reflekterer over, når især lufthavns- og banegårdskiosker besøges på min stadige vej fra A til B.

 Multistof

Uge, måneds- og kvartalsmagasiner tynger på de standardiserede reoler. Emnerne er mangesidige som mennesket. Der er magasiner til og om kvinder og mænd, børn og barnlige sjæle, mad, motor, bolig, livstil (ikke salgbart i det 3die verden), computer og IT, musik, sport og sex - for blot at nævne nogle temaer. Nye siges at være på vej. Nogle er såmænd gratis, andre absolut kostbare.

Det siges af såkaldte adfærdsforskere, at vi forbrugere i stigende grad går væk fra velkendte magasiner over til nogle mere nicheprægede. To elementer er naturligvis i spil: Brugerens aktuelle interesse og annonceudviklingen.  Sidstnævnte er mange flere klatter på palletten med de talrige (gratis)aviser, magasiner, tv-stationer og internet-sites.

Fremtidens magasin

På den korte bane skønnes mad, bolig og elektronik at have et ledende salg. På den længere bane - det er mit helt private tip - tror jeg, at papirløse, operationelle magasiner på nettet er sagen.  Avisernes og visse blades netudgaver er første trin i denne udvikling.

Powered by WordPress