hulegaard.eu

March 29, 2008

Flammen og Citronen

Det siges at Flammen og Citronen skulle være den dyreste filmproduktion i Danmark hidtil. Pris i omegnen af 47 mio.Dkr. Finansieringen er sket ved hjælp af investorer af DFI, TV-kanaler i ind- og udland, tyske filmfonde og selskaber osv. Nimbus Film har i sandhed vævet et økonomisk kluddetæppe for at virkeliggøre to legendariske danske  modstandsprofiler fra 2. Verdenskrig. 

Af finansieringsmæssige årsager er filmen - på nær få scener - skudt on location i såvel Praha som de tyske Babelberg-studier, hvor en hel gade blev konstrueret til formålet. Såfremt man(d) kender lokationerne i Storkøbenhavn, er dette ganske tydeligt.

Blev Citronen presset og var Flammen gloende hed set fra en tilskuersplads?

Fokus på baggrunden

Flammen hed oprindeligt Bent Fauerschou-Hviid (1921-1944). “Flammens” had til nazismen blev grundlagt, da hans hotelejer-far sendte ham i tjenerlære i Tyskland. 23 år er ikke mange leveår, men de blev - især de sidste - voldsomt begivenhedsrige. Flammen var kendt for sin frygtløshed, der blev styrket ved oplevelsen af, at lederen af Holger Danske “Svend Otto “John” Nielsen blev tortureret til døde af Gestapo, efter at en kvindelig bekendt havde angivet ham. Selv endte han sit liv ved pæl nr. 61 i Mindelunden efter at have tygget en cyankalium-pille. En sådan pille opbevarede mange af de reelt få tusinde virkelige modstandsfolk under 2. verdenskrig. -  Thue Lindhardt forekommer velvalgt til rollen fra start til slut.

Citronen var identisk med Jørgen Haagen Schmidt (1910-1944). Han begyndte at sabotere tyske biler i sin tid som mekaniker hos Citroën (heraf øgenavnet “citronen”). Hans svigerfader var værkfører og på et tidspunkt blev Citronen smidt ud grundet sin sabotage mod de tyske biler. Oprindeligt brød han fra et Hellerup-overklassemiljø. Hans død var både voldsom og heroisk som filmen skildrer særdeles spetakulært. I slutfasen blev han grundet et skudsår i lungen passet af en sygeplejerske i en villa i Klampenborg, hvor han blev stukket. Ene mand forsvarede han sig mod nogle hundrede tyske soldater og blev tilsidst - efter at have skudt mange tyskere -  nærmest likvideret i en kugleregn på gårdspladsen foran huset. -  Den ofte brugte Mads Mikkelsen viser sit talent og tegner et særdeles klart billede af denne helte-figur.

Andre rolleindehavere

 Som politiadvokat Winther ( i virkeligheden et portræt af chefen for det danske visumkontor, Vilhelm Leifer) fremtræder Peter Mygind aldeles fortræffeligt. Det er velgørende for biografgængeren at konstatere, at han ikke kun kan spille pusse-nusse mand, men også rummer dybere strenge med sin aldeles overbevisende præstation.  De to tyske skuespillere Christian Berkel og Hanns Zischler er bestemt fremragende castet. Sidstnævnte er næsten altid blændende med sin underspillede mimik og ofte elegante dialog. Tyske TV-seere kender ham fra utallige roller, men også den svenske krimiserie “Martin Beck” har gjort brug af ham.

Ketty Selmer

Og naturligvis - fristes man til at addere - skal der være en “femme-fatale” a la Mata Hari/Jane Honey.  Til rollen som den virkelige “Ketty Selmer” er den billedskønne Stine Stengade et næsten naturligt valg. Den virkelige dobbeltagent Ketty Selmer overlevede forøvrigt krigen og levede en del år i et lesbisk forhold til den svenske sangerinde Diana Miller i Stockholm. Hun flyttede dog senere til Mallorca, hvor hun formodedes at forsvinde fra denne jord i en alkohol-relateret død i start 1990erne.

Filmens handling

Vi befinder os i det besatte København anno 1944. Mange af landets borgere ser frem til en snarlig krigsafslutning i relativ passiv ro overfor besættelsesmagten. Modstandsfolkene fra Holger Danske “Flammen” og “Citronen” er effektive likviderings-våben. Ordrer til deres aktioner videregives fra højere hold af politichefen Aksel Winther. Da Flammen beordres til at henrette sin kæreste, den smukke og gådefulde kurér Ketty, kommer han imidlertid i tvivl. Med en stigende dusør på sit eget hoved frygter han nu hverken at kunne stole på Ketty eller nogen anden. I kampen for landets frihed er zonerne grå og det bliver sværere og sværere at finde grænsen mellem venner og fjender.

Hjemmesiden http://www.flammenogcitronen.dk/  giver flere indtryk.

Refleksion

Det er så nemt at være bagklog. Det er så nemt for det store flertal af danskere, der ikke deltog aktivt i modstandsbevægelsen, at dømme såvel sabotage-handlinger som likvideringer efter en “retfærdig juridisk skala”. 

 Ganske få aktive lever endnu fra den tid. Næste generation - som denne blogejer - har modtaget giga-bytes af informationer, overbragt af forældre og bedsteforældre, der deltog mere eller mindre synligt i Modstandsbevægelsen.  Det var en sjælden cocktail af handlinger, ideologi, mod, frygt, fremsyn, spændingstørst og tildels fædrelandskærlighed, der blev mixet i en sjælden juridisk gråzone i fem af Danmarks-historiens mest betydningsfulde år.

Man(d) tænker tanker, når tæppet langsomt ruller på plads efter filmen. Tanker om en for længst afdøde tante, der gik hele vejen og endte i en personlig dialog med Gestapochefen Hoffmann på Dagmarhus (forøvrigt fortrinligt illuderet af den tyske skuespiller Christian Berkel). 

Hvordan mon man selv havde reageret…..har jeg tit tænkt!

Hvordan mon læseren havde reageret?

Forekommer emnet bare en anelse interessant, tøv ikke - se filmen og reflektér selv bagefter…..det er umuligt i-k-k-e at gøre det!.                                      

  

  

  

  

Powered by WordPress