hulegaard.eu

March 30, 2008

Front(al) oplevelse

Filed under: Restaurant, Front, Pandekager — hulegaard @ 11:11 pm

Restaurantbesøg kan være en yderst blandet oplevelse. Således dagens refleksion.  Denne blogejer har prøvet en del i spændvidden fra restauranter med  Michelin stjerner til simple kaffebarer i tvivlsomme hjørner af Københavns brokvarterer og andre eksotiske havnebyer.

Dagens refleksion er ikke just munter i al sin kulinariske og servicemæssige beskenhed.

 

Front

Det tidligere Sophie Amalie hotel genåbnede i 2006 som “livsstilshotellet” Front beliggende smukt ved den gamle Oslo-båds anløbsplads på Sct.Annæ Plads. Det var eftermiddag og derfor bestemte jeg mig til - i en ventepause på 2 timer mellem 2 kalenderkryds (=aktiviteter) - at lande i hjørnerestauranten. Valget faldt på kaffe og pandekager; sidstnævnte fordi blogejeren er en stor ynder af denne spise og har smagt (alt for ) mange gennem sine 50+ år :-)

Den svensk-talende tjener foretrak kommunikation på engelsk.  Kaffen var hæderlig, men det var ventetiden på pandekagerne ikke. Det tog næsten 40 minutter, hvorefter der dukkede en tallerken op med 3 skulderpudde-lignende halvkolde runde pandekager, der smagte af stortset ingenting.  Den - stadigvæk - engelsktalende svensker var forbi med en ekstra kop kaffe som “kompensation” i ventetiden. 

 Jeg trængte til at skylle efter med en cognac.  Det optrådte imidlertid ikke særskilt med priser på kortet, hvorfor det nemmeste var at følge svenskeren op til bag baren for at udvælge en cognac blandt 3-4 mærker.

Da regningen kom (det gik stærkt!), var cognac´en bogført til 195 kr for de få centiliter. “Det var det dyreste mærke”, sagde den korrekte svenske tjener på næsten fejlfrit engelsk, da jeg “reviderede” regningen.  Jeg har før betalt såvel noget mindre som også mere end dette beløb, men et informativt vinkort havde forinden oplyst mig om niveauet, modsat restauranten i Hotel Front.

Refleksion 

Oplevelsen af dette hotel Front bekræfter den desværre alt for ofte erfaring, at et sådant funkisbygget “butikshotel” går mere op i design og hyphet væremåde og stil end en ægte gedigen service overfor kunden.

Hjemmesidens introside ( www.front.dk/ ) viser en herre i skræddersyet habit med vest siddende afslappet ved kaminilden med et glas cognac (pris?), medens en blonderet ungmø pudser hans sko.

Servicekoncepten trænger vist snarere til some polish in order to manage a front-wheel helping the essential meaning of quality and service :-( !

(Billedet viser ikke den aktuelle anretning, desværre…)

Powered by WordPress