hulegaard.eu

October 18, 2009

Super Six Start

Smash..punch…boxing….super middleweight - så kom den længe omtalte internationale Super Six bokseturnering endelig igang.  I TV2 -sportsstudiet i Odense oplevedes den gamle supermellemvægter Rudy Marcussen, som aldrig rigtig slog igennem.  Og så…sandelig, sandelig… den gamle journalistiske baggårdspuma…the one and only Kurt Thyboe.

Som et nyt - velkomment? - alternativ til de sædvanlige 2-3 årlige titelkampe i de efterhånden (for) mange internationale bokseforbund.  Intiativet gælder foreløbig supermellemvægt, der altid (sammen med sværvægt) har (med rette!) haft stor publikumsinteresse. Nogle af historiens største bokseprofiler hører hjemme i mellem- og supermellemvægt, måske derfor. Navnene Sugar Ray Leonard, Marvin Hagler, Roberto Duran og Thomas Hearns - alle verdensklasseboksere i samme vægtklasse - giver enhver bokseelsker en sportslig orgasme bare ved tanken…..

Lidt fakta:
Tre europæiske og tre amerikanske boksere deltager i Super Six World Boxing Classic, der bliver afviklet fra efteråret 2009 og frem til maj 2011 og bokses i supermellemvægt.

Kampene skal bokses i USA og Europa. En sejr på knockout giver bokserne tre point, en sejr på point udløser to point, mens en uafgjort kamp giver et point. En tabt kamp giver ingen point.

Når alle seks boksere med udgangen af 2010 har bokset tre kampe, går de fire boksere med flest point videre til semifinalerne. Nummer et møder nummer fire, og nummer to møder nummer tre. Selve finalen skal afvikles i maj 2011 og skal som minimum gælde VM-bælterne hos bokseforbundene WBA og WBC.

Turneringens samlede sum kommer ifølge tyske Team Sauerland til at ligge omkring 36 millioner euro, omkring 265 millioner kroner.
Endnu kender bokserne kun deres første modstander, og første runde i efteråret 2009 ser således ud: Carl Froch (England) - Andre Dirrell (USA), Arthur Abraham (Tyskland) - Jermain Taylor (USA) og Mikkel Kessler (Danmark) - Andre Ward (USA). (kilde: TV2 Sport)

Aktuelt

Det startede i Berlins O2 World Arena. Verdens mest kendte ring-announcer - amerikaneren Michael Buffer - indledte dette spektakulære i den fantastiske multihal i Berlin. Akkompagneret af det tyske band Scorpion i en kombi-dragt af læder og guld entrede den bomstærke armensk-fødte tysker Arthur Abraham, 29 år, 30 sejre(24 KO) - der er flyttet en vægtklasse op - ringen. Forinden var turneringens mest rutinerede, amerikaneren Jermain Taylor, 31 år, 28 sejre (17KO),3 tabte, 1 uafgjort, ankommet under noget mere beskedne forhold

Resultat: 14 sekunder før tid i 12.omgang kommer knock-out-hammeren fra Abraham. Jermain Taylor ryger ned for fuld tælling! - Ved ringside rejser alle sig, herunder Mikkel Kessler og hans sidekammerat, “bæstet” - den 2,13 m. høje Valeuv; alle i den tyske stald Sauerland!

Herefter følger et par timer senere i Trent FM Arena, Nottingham opgøret mellem den storskrydende brite Carl Froch, 32 år, 25 sejre (20 KO) med tilnavnet “The Cobra” mod amerikaneren Andre Dirrell, 27 år, 18 sejre (13 KO).

Refleksion

Har vores egen boksedarling, the Wiking Warrior, 30-årige Mikkel Kessler med sine 42 sejre (32 KO) og 1 nederlag (Joe Calzaghe) en chance?

Hvis ikke et års inaktivitet har påvirket ham voldsomt negativt, er Mikkel Kessler den bedste bokser” udtaler den nu “pensionerede” (og ubesejrede) wallisiske verdensmester Joe Calzaghe til pressen.

Samme Mikkel sad ned - gudskelov ikke i ringen ;-)  - men ved ringside igår aftes, da der blev dømt “Anfang” ved første punch-drama i den tyske hovedstad.  Den 21. november 2009 er Mikkels tilskuerrolle slut. Der venter den første dyst mod amerikaneren og OL-guldvinderen (2004) Andre Ward i Oakland, Californien. 

Bonus-info:

O2 World Arena Berlin er en multihal beliggende i nærheden af Ostbahnhof med en max. kap. på 17.000 tilskuere, der blev åbnet sept. 2008.  Blogejeren ser frem til et allerede billetteret besøg en maj-dag 2010, dog med en ganske  anderledes punch, der forventes efterfølgende “afrapporteret” på bloggen ;-) .

Next Page »

Powered by WordPress