hulegaard.eu

March 13, 2008

Den sidste rose

Filed under: Politik, Begravelse, Bisættelse, H.P., Turup — hulegaard @ 1:01 am

Blandt gårsdagens krydser var en bisættelse i en lille landsbykirke. “Krydser” er mit private kalendersprog for “aktivitet” eller “møde”.  Denne blogejer har deltaget i mange begravelser/bisættelser gennem sit 50+ liv.

Variationerne har været betydelige.  Kendte kirker med kranse fra kongehuset og en fyldt Roskilde domkirke til et sidste baronesse-farvel er nogle yderpunkter. Den anden yderlighed er f.eks. et råkoldt, malingafskallet kapel i Københavns brokvarter, hvor deltagerantallet dårligt dækkede til slag whist eller f.eks. forstadskirken, hvor vi - kun 4 bærere - nærmest slæbte kisten ud; så var en tilsvarende lidt bedre, hvor der var sørget for hjul under kisten :-) .  Imellem disse ceremonielle yderligheder erindres f.eks. den kendte unge musiker, der fyldte en større landsbykirke med sorg og følelsen af tab, barnedød med den “urimelighed”, der ledsager dette tema til en kendt DR-medarbejders “uforståelige” bortgang  for blot at erindre nogle af de (for) mange.

Medmindre min egen bliver den næste :-( , følger der med sikkerhed mange flere af slagsen.

Den sidste rose

Dagens hovedperson var af naturlige grunde passiv. En tilfældighed for næsten nøjagtig fem år siden gjorde, at vores livslinier krydsedes i forbindelse med, at min livsbane skiftede retning.  Vores personligheder, baggrund og liv var ret forskellige, men der opstod i dette krydsfelt en gensidig respekt baseret på elementære begreber som ordholdenhed og anstændighed. Den efterfølgende nogenlunde regelmæssige kontakt fortsatte frem til slutningen.

H(ans) P(eter) T.  startede sit liv i temmelig beskedne kår på Lolland i en stor familie. I voksenlivet fulgte arbejdsomme år i Hovedstaden, der igen for ca. 25 år siden blev afløst af et liv i en lille vestfyensk provinsby med et til livet ud solidt ægteskab med sin Harriet. Blandt hans erhvervsmæssige krydderier var et kørelærerjob samt en udstationering som UN-soldier på Cypern.  Han deltog med massiv interesse i fagligt arbejde såvel som foreningsarbejde, altid garneret med en stille, men fast fokus på begreber som retfærdighed og menneskelig social balance. Han var en ægte socialdemokrat af den rigtige gode støbning.

Refleksion

Den fyldte landsbykirke i den lille by Turup var rammen om den sidste sammenkomst. Da rustvognen langsomt begav sig af sted, blev fanerne fra fagbevægelsen og våbenbrødrene m.m. sænket i ceremoniel ærbødighed for en retlinet menneske, en ordentlig samfundsborger, et oprigtigt familiemenneske. Tårene hos folk i alle aldre var ægte. Det var ikke nogen “Se-og-Hør” begravelse, hvor den vandfaste mascara ikke har problemer med teatertårene.

(….) Aldrig ræd for mørkets magt,

stjernene vil lyse

Jeg er sikker på, at en stjerne har udvalgt sig H.P. Den vil lyse meget længe på ham!

Powered by WordPress