hulegaard.eu

July 27, 2008

Promillejazz med Ronaldo

Filed under: Jazz, Frokost, Ronaldo — hulegaard @ 8:22 am

Læseren kender det godt. Lørdag middag. Solen skinner en sommerdag. Gågade i større dansk by. Diverse planlagte krydser i kalenderen er afviklet. “Skulle man(d) ikke lige snuppe sig nogle håndmadder med vædske?”

Der er normalt ikke langt fra tanke til handling hos denne blogejer. Derfor opleves 3 velsmurte snitter placeret foran een på cafébordet nogle minutter senere. “Velbekomme”, si´r den modne tjener.  Forarbejdningen starter. Man(d) kigger sig omkring, medens tandsættet kører i maximale omdrejninger. Og ens blik falder på “Ronaldo”.

Ronaldo

Enhver fodboldelsker (og -kender) vil straks se to verdensklasse-spillere foran deres indre biograf. Portuguiseren Ronaldo, p.t. af nogle vurderet til verdens bedste fodboldspiller, p.t. Manchester Utd - af nogle vurderet på vej til Real Madrid.

Andre vil tænke på 90ernes store brasilianske stjerne Ronaldo, der efter en stor karriere langtsomt falmede i Real Madrid. Senere har han oplevet lidt “retur-løb” i AC Milan, hvor denne blogejer en januar-dag på tæt hold så ham banke 3 kasser ind på San Siro.

De unge Ronaldo´er

Rigtige drenge (eller raske drenge, som det hed i bronzealderen) bærer fodboldtrøjer mrk. Ronaldo og 7-tallet.  Derfor ved man(d), at det er den portuguiske Ronaldo, som er den store helt.

Sådanne to drenge sad konstant uroligt, nærmest DAMP-lignende travlt beskæftiget med at bearbejde alskens legetøj på det lille cafébord. Der var ikke meget plads, fordi den voksne ledsager også skulle have sit hvidvinsglas og et askebæger.  Den voksne var en quinde i alderen omkring efterlønsgrænsen.  Dem er der mange af i gadebilledet, hvilket ikke kan forundre.  Årgangene 1945 og 1946 er jo de største i Danmark.

Denne quindelige årgang lyttede forsøgsvis til de to drenge-Ronaldo´er igennem tobakstågerne fra sin konstante kæderygning; samtidig blev hvidvinsglasset tanket op med smalle mellemrum ;-) .   Hun havde en gang været en meget nydelig quinde.  Det var hun stadig i glimt, men ansigtet og øjnene udviste en betydelig uoprettelig sli(d)tage. 

Den yderst spredte kommunikation foregik på forskellige niveauer, da hun efter flere glas (havde sikkert tanket op hjemmefra) havde svært ved at fange de geniale input fra de to ca. 7 og 11-årige Ronaldo´er. 

Men så kom redningen.  En ældre klaverbokser begyndte højlydt at bearbejde caféens eneste musikinstrument med lyde, der med lidt god og tolerant venlighed kunne lyde som jazz. Disse musiklyde gjorde, at det var umuligt for den alkoholiserede “bedstemor” at høre drengenes guldkorn.

Refleksion

Jazz har forløst mange menneskelige følelser og lidelser gennem tiden.  Det samme har fodbold.  Begge funktioner kan føre mennesker ud i drømmeland, medens den brutale virkelighed fungerer få millimeter fra de kunstneriske udfoldelser.

Powered by WordPress