hulegaard.eu

March 9, 2008

Europa i rummet

Filed under: Politik, Rumfart, Rumsonde, Rumskib, Columbus, ESA-rumbase — hulegaard @ 12:28 pm

I Fransk Guyana i Sydamerika ligger ESA-rumbasen ved Kourou. Herfra steg  det europæiske superfragtfartøj ATV søndag morgen (09/03/08) til vejrs. Målet er den internationale ISS-rumstation, som ATV i årene fremover skal betjene med gods. Det skete ved hjælp af en ubemandet Ariane-raket.

Opsendelsen af ATV kommer ikke længe efter et andet gennembrud for Europa på rumfronten: opsendelsen af rumlaboratoriet Columbus, der netop er bygget på rumstationen. - ATV skal efter planen kobles til rumstationen den 3. april. Det har taget ESA 11 år at få udviklet det nye rumfartøj.

Refleksion

Det forlyder fra pressemeddelelser, at projektet blev dobbelt så dyrt som ventet og endte på ca. 9,7 mia. kr. for denne “postforsendelse”.

Ligesiden jeg som 13-årig knægt vinkede til Gagarin (den russiske kosmonaut) i København, har jeg tænkt over perspektiverne i menneskets udforskning af det såkaldt ydre rum.  Senere er “bogholderi-betragtningerne”: “Er det så mange penge værd?” eller “Kunne de penge ikke anvendes bedre på jorden?” til stadighed poppet up på min indre harddisc.

Den dag, hvor en rumsonde eller et rumskib kommer retur med et “epoke-gørende” stof, er jeg overbevist.  Indtil da vil jeg fortsætte med at tænke differentieret om dette - spændende - emne.

Kilde:Ritzau

Powered by WordPress