hulegaard.eu

March 5, 2008

Frederik Dessau

Filed under: Bøger, Frederik Dessau, Refleksioner — hulegaard @ 2:17 pm

Efter min mening og Og så videre er seneste litterære rumlerier fra en mangeårig forfatter, radiojournalist ved DR samt foredragsholder m.m.   Hans navn er Frederik Dessau. Han er en erfaren herre, født sept. 1927.

Frederik Dessau er lige nu bogaktuel med Og så videre (2008). Bogen handler om almenmenneskelige emner som at tage sig friheder i fællesskab, om historien der ikke gentager sig, om den lille forskel og den store lighed, om nøglen til ægteskabet, om ensomhed og tosomhed, om sig selv Og så videre. Emner der optager de fleste af os, og som rejser flere spørgsmål, end der kan gives entydige svar på. Oplev Frederik Dessau når han med stor åbenhed deler ud af et helt livs erfaring. For Frederik Dessau er erfaring dét, du vidste engang - eller som han siger: en lygte, der hænger på ens ryg og oplyser den vej, man har tilbagelagt. Vi lærer ikke så meget af den, men vi kan da dele den med hinanden. Og det bliver der rig lejlighed til, når Frederik Dessau tager teten og overrasker med nye og sjove vinkler på kunsten ikke blot at leve, men at være i live! (Gyldendals tekst om bogen).

Refleksion

Jeg har læst en del af denne forfatter - med stor fornøjelse.  Det er som at gense en kendt skolekammerat.  Bøgerne minder meget om hinanden i deres refleksions-agtige sproglige syntaks.  Tekst og tanke er smukt vævet om livets store spørgsmål. Kærlighed og kunst er recidiverende emner blandt flere.

Den ledende politiske magtbase i DK ville (måske?) kalde forfatteren for “en socialistisk orienteret, kulturradikal pladderhumanist”.   Andre - som denne blogejer - ville foretrække ” en intelligent, reflektorisk, kultiveret erfaren iagttager og formidler med et kraftigt drys af solidarisk og tolerant menneskesyn.

Min yndlingsbog “En lille bog om kærlighed” (1996) indeholder hans venlige ord i håndskreven form på den første side.

Hans seneste bog “Og så videre” sidste kapitel fylder kun en halv side, slutter med ordene “Og så?”.  Derefter et linieskift og:

“Videre”

Frederik Dessau signalerer, at refleksionerne ikke færdige. -   Det er mine forøvrigt heller ikke :-) !

Powered by WordPress