hulegaard.eu

November 13, 2011

Forfatteren uden fantasi

Filed under: Bøger, Bogforum, Frederik Dessau, I al korthed — hulegaard @ 3:46 pm

 

Det startede med “Vild med bøger” i 1993. Siden er passeret 20 årlige bogmesser. Den seneste Bogforum i Københavns Forum blev som de foregående mange år afholdt denne weekend. Bloggen har tidligere beskrevet stemningen (link: Bogforum). I samme anledning udnævnte AOK-sitet fem arketyper, der med sikkerhed kunne spottes på Bogmessen.

1) Bognørden elsker bøger og kan slet ikke begrænse sig. Han eller hun læser i øst og vest og interesserer sig principielt for alle forfattere og alle emner. Nørden elsker non-fiction, historie, geografi, rejsebøger og politiske biografier, og han synes, det er fedt, når journalister skriver bøger.

2) Litteraten mener det med bøger alvorligt. Meget alvorligt. Litteraten læser ikke bøger for sjov. Han læser, fordi han skal. Nogle er født med en sølvske i munden, litterater er født med runde briller. Ofte vil man også møde litteraten med skægstubbe og sort kaffe og det er, fordi vi må forstå, at han ikke har tid til at barbere sig eller sove; han læser og rubricerer konstant. Naturligvis mener han, at alle bøger bør læses på originalsproget og han har selv en oldgræsk udgave af Homérs »Odysseen« liggende fremme.

3) Krimifan´en - Når nu ikke Jussi Adler-Olsen selv kunne møde frem, er det både bekvemt og praktisk, at han også findes i en norsk udgave. Han hedder Jo Nesbø og er aktuel med 9. bind, »Genfærd«, i sin serie med den norske politimand Harry Hole i hovedrollen. Den kom han og fortalte om. - Krimifan’en synes ikke, det er vigtigt, at krimier er godt skrevet. Ofte er det nok, at det er en kvinde, der er hovedperson – og forfatter.

4) Blogklub-mennesket - Hanne-Vibeke Holst er et sikkert hit hos bogklub-mennesket. Hun har skrevet en række populære romaner – ikke mindst magttrilogien »Kronprinsessen«, »Kongemordet« og »Dronningeofret«, der alle er sikre bogklub-hits. Hendes seneste roman, »Undskyldningen«, er ikke nogen undtagelse. Som medlem af en bogklub risikerer man ikke at blive udfordret litterært, men konstant bekræftet på sit eget niveau.

5) Kendislæseren - Holger Juul Hansen er f.eks. kke forfatter, men kendis-læseren læser heller ikke litteratur. Det har omslag, det er indbundet og det ligner en bog, men ingen litteraturkritikere kunne nogensinde drømme om at kalde det litteratur. Sådanne bøger vil de tage mellem venstre hånds tommel- og pegefinger og holde hen over papirkurven, men vores læsende stalker er ligeglad. Hun eller han elsker at læse de kendtes erindringer, biografier om kendisser og ikke mindst samtalebøger med Johannes Møllehave.  

Medens de sædvanligvis ca. 25.000 besøgende over tre dage (11-13.nov. 2011) trak vejret (eller forsøgte på det) i Forum, lad os i stedet focusere på Bogforums egen meddelelse: 

Efter BogForum 2011 - hvor vi fejrer messens 20 års jubilæum - flytter bogmessen til Bella Center i 2012. BogForum har udviklet sig til en solid succes og årets bogbegivenhed for både branchen og bogelskere. Men successen kræver mere plads for at kunne give rum til fornyelse, derfor flytter bogmessen fra Frederiksberg til større rammer i Ørestad.”

Enhver bogorm, ugle, litterat, boghvedeknaskende, indbygger på BOGø, sætningsartist, bogstavsekvilibrist m.fl. kan kun hilse denne beslutning velkommen. Blogejeren har gentaget ønsket år efter år, så derfor: OMSIDER!

Forfatteren uden fantasi

Nu skal vi jo ikke glemme overskriften i bar BOGSTAVelig rus over udflytningen fra 2012. For enhver bogstavsartist, der lejlighedsvis på fuld- eller deltid forsøger at klistre nogle bogstaver sammen til ord og sætninger, meget gerne med mening og handling, forekommer overskriften som noget sludder.

Men den er faktisk ordret citeret fra en forfatter, som dette indlæg med glæde vil fokusere på nogle få minutter.

“(….)Skønlitteratur kræver digterisk fantasi. Det har jeg ikke. Jeg må nøjes med at sige det som det er.”

Ovennævnte citat stammer fra 84-årige Frederik Dessaus seneste bog.  Forinden har han skrevet > 30 til boghylden.  Det første skrift kom tilbage i 1972 Det 7. bud: Stjæl lidt mindre der var en oversat (Helge Kjærulff-Schmidt) italiensk komedie “Settimo ruba un po’ meno”. Her bidrog Dessau med kommentarer.

Siden er begået talrige såkaldte essays. Som den livskloge og intelligente forfatter konkluderer på de sidste sider i den aktuelle bog, er det at skrive essays ligesom at føre en samtale med sig selv.  Det harmonerer glimrende med bogens bagsidetekst “Korte tekster om hvad der optager et engageret, reflekteret, observerende og erfarent menneske”.

Frederik Dessau overdriver ikke. Bogen I al korthed er nyligt udgivet og læseværdig for alle, der synes om den stil og gerne vil stimuleres i tankerne.  Forfatteren selv har et langt stimulerende kultur-relateret CV som baggrund for sine essays. Et mangeårigt radioarbejde i DRs daværende Kultur- og Samfundsafdeling. Arbejde med medier såvel TV som teater som kritiker, dramaturg, oversætter og instruktør.

Nu kunne de yngre årgange sagtens frygte, at dette litterære mosefund ikke kunne stimulere deres nutidens tankeverden konstruktivt og fremadrettet. De kunne tilmed blive lettere overbevist ved at læse især nogle af afsnittene, som Dessau kommunikerer i sin seneste bog.

Men når der støves lidt af i de forskellige essays, kommer f.eks. følgende seneste sentenser fra afsnittet “Alt kan ske” (pag. 142):

”Men fordi man er vant til at tage bogen ned fra hylden, holde den i hånden og selv vende bladene i den, kan der jo godt komme mennesker efter os, som udvikler helt andre læsevaner. Og hvem siger, at deres glæde ved fortællekunsten er blevet ringere?”

Refleksion

Blogejeren har læst en del af denne forfatter - med stor fornøjelse. Det er som at gense en kendt skolekammerat. Bøgerne minder meget om hinanden i deres refleksions-agtige sproglige syntaks. Tekst og tanke er smukt vævet om nogle af livets store spørgsmål. Kærlighed og kunst er recidiverende emner blandt flere.

Nogle kunne sikkert finde på at kalde forfatteren for “en socialistisk orienteret, kulturradikal pladderhumanist”. Andre ville foretrække ”en intelligent, reflektorisk, kultiveret erfaren iagttager og formidler med et kraftigt drys af solidarisk og tolerant menneskesyn”.

Nogle minutter før årtusinde-skiftet fik blogejeren foræret Dessaus “En lille bog om kærlighed” (1996) af en (eks-)kæreste. Bogen blev nogle år senere signeret med nogle meget venlige forfatter-forord, der blev formidlet via en behagelig kommunikation mellem Frederik Dessau og blogejeren. Denne bog vil livet ud stå på min yndlingsboghylde. 

“Spænding er én ting, genkendelse og identifikation er nok så væsentlige værdier” (pag. 128) -  sådan oplevedes “I al korthed” - og forresten “En lille bog om kærlighed” m.fl.

  Frederik Dessau - noget ganske særligt!

Note:

“I al korthed” - udgivet efterår 2011 på Gyldendal, ISBN 978-87-02-11366-2 (foto: Bogomslag)

Foto:  Erik Hulegaard

Next Page »

Powered by WordPress