Firenze

I vor hæsblæsende og digitale tidsalder er det utroligt at besøge en middelstor italiensk by på ca. 400.000 indbyggere, der stadig nærmest virker som om, at renæssancen til en vis grad næsten kun lige er forbi; ja næsten i visse sammenhænge stadig er i live. I den indre kerne af byen ses ikke et højhus, ingen moderne arkitektur, men kun middelalderlige og klassiske bygninger, der omslutter smalle gader og stræder.

Selv, når der focuseres på forstæder til Firenze, kan det være svært at finde moderne arkitektur. I nærheden af lufthavnen anes nogle eksempler for dem, der absolut ikke kan ånde i en større by uden moderne arkitektur .

Firenze anno marts 2010

Den verdensberømte og nærmest uberørte rennæssanceby henvender sig ikke umiddelbart til børnefamilier, dog findes et museum (Stibbert), der i nogen grad med sit særegne indhold af diverse krigskunst måske kan interessere større børn og unge.

Byen er snarere en slags kunstens absolutte skatkammer såvel interiørt som eksteriørt.

Værd at se

Sightseeing er altid et naturligt mix af tid, økonomi og smag. Firenze indeholder nogle prægtige pladser som Piazza della Signoria og Piazza del Duomo i centrum med hvert deres indhold af arkitektur og kunst interiørt. Hertil kommer diverse haver, hvoraf Boboli og Bardini er de mest søgte. Den gamle bro - Ponte Vecchio - er absolut kryds værdigt på turen. Diverse markedspladser (San Lorenzo og fødevaremarkedet) kan være interessante afhængig af smagen.

Det verdensberømte Uffizi-galleri er - hårdt tiltrængt - igang med en fordobling af sit udstillingsområde (6.000 m2 til 13.000 m2); blandt flere er kunst fra Leonardo da Vinci og Michelangelo præsenteret her. Mindre gallerier som Palatina samt museer som Tøjmuseet og Sølvmuseet er også visit-muligheder i centrum.

Domkirken og tårnet er bestemt nogle trin værd såvel nede som oppe. Kirker og klostre har altid spillet en potent rolle i renæssancebyen. Ligeledes er franciskanernes største kirke i Italien - Santa Croce - en visit værd.

Og endelig - husk det - måske det vigtigste - Michelangelo-pladsen, der giver et fænomenalt overblik over den indre by fra højdepunktet på den anden (sydlige) side af Arno-floden (indlæggets to fotos er eksempler).

Mad og drikke kan opleves yderst selektivt og egnsbestemt i det traditionsrige Italien. De toscanske vine rummer ikke bare Chianti Classico, men en stor variation, der glæder mange.

Måske værd at se

Italien er jo verdenskendt for sin læder- og skoproduktion og ikke mindst design af samme produkter. Denne disciplin omtales i et fremtidigt særskilt blogindlæg. Det samme gør - med støvlelandets fodboldtradition - naturligt den kendte Firenze-klub Fiorentina og Calcio.

Er alt vidunderligt?

Det korte svar er (naturligvis) NEJ! Det lidt længere svar er “Trafikken”. Den kaotiske trafik i såvel innerzonen af byen som de øvrige byzoner forekommer vildt ustruktureret trods et busnet, herunder nogle minibus-ruter i det absolutte centrum. Sidstnævnte mini-busser minder i en lettere slidt udgave om servicebusser i større danske byer. Biler og ikke mindst massevis af scootere maser sig frem såvel på den omkringliggende ringgade som i det bygningstætte renæssance-centrum. En ensretning af dele af gadenettet har kun behersket effekt i dette trafikale kaos.

Med “italiensk handlekraft og præcision” har en (hårdt tiltrængt) metro været under udvikling i snart ganske lang tid. Året 2010 skulle være forløsningen. Den eneste forløsning er imidlertid indvielsen (14/02/10) af en sporvognslinie 1. Når forskellige lokale italienere spørges, rystes opgivende på hovedet, medens skylden adresseres til diverse myndigheders indbyrdes kævl. Nogle tror simpelthen ikke på, at der nogensinde kommer en metro; til nød udvides sporvognsnettet til 4 linier over de kommende 4-5 år. Kunne så bare en af disse linier føres til den lille, men relativ nye lufthavn ( Americo Vespuzzi), ville det gavne de tusindvis af indrejsende, der grundet dårlig busforbindelse og - regularitet ender med at tage en taxa (til fast pris!). Også en ny hovedbanegård har været på tegnebrættet i en del år, men…jamen gæt selv .

På Arno-floden ses kun nogle kanoer, ingen formildende skibstrafik. Floden er ikke nok til at “ventilere” udstødning og generel luftforurening af tæt trafik osv.

Firenze er noget ganske unikt i sin arkitektoniske middelalderlige uniform, hvis indhold ofte begaves af kultur og kunst i et omfang, der vel ikke findes mage i verden; ihvertfald i forhold 1:1 indbyg. I Europa kan kun en anden by i samme størrelse næsten matche dette, nemlig Dresden. Firenze bliver bl.a. kaldt “kunstens kaviar”, hvilket den på baggrund af de mange kunstmuseer og ikke mindst indhold absolut kan leve op til. To af historiens “aller tungeste kunstneriske begavelser” Leonardo da Vinci og Michelangelo (Buonarroti) har en tæt tilknytning til Firenze-området.

Det anslåes, at 7-8 mio. turister besøger Firenze hvert år. Det tal forventes at stige med yderlige x mio. besøgende de kommende år i takt med den tiltagende kinesiske turisme. Alene nogle dage i marts 2010 oplevedes rigeligt med turister, herunder asiater. Køerne ved de store attraktioner var lange som udrullede, sammenhæftede klapperslanger allerede fra morgenstunden - bare i “Out of Season”.

Selv Leonardo da Vinci vil have svært ved at forestille sig en smældende hed sommerdag, hvor byen nærmest må blive udtamponeret af besøgende. Derfor er det krystalklare råd til enhver, der ønsker at se denne pragtby:

Beslut - rejs - oplev Firenze - men forår eller efterår!

In our frantic and digital age it is incredible to visit a medium-sized Italian city of approx. 400,000 inhabitants, there are still almost seems as if the Renaissance to a certain extent, almost just barely passed, this period of time almost in some contexts is still alive. In the inner core of the city is not seen a skyscraper, no modern architecture, but only medieval and classical buildings surrounding narrow streets and alleys.

Even when the focus on the suburbs of Florence, it can be difficult to find modern architecture. Near the airport, glimpsed some examples for those who absolutely can not breathe in a major city without modern architecture.

Florence anno March 2010

The world famous and virtually undisturbed renaissance-city addressed not just to families with children, however, is a museum (Stibbert), which to some extent with its unique content of various war art might be of interest to older children and adolescents.

The city is rather a kind of absolute treasure trove of art as well inside as outside.

Worth seeing

Sightseeing is always a natural mix of time, economy and taste. Florence contains some lovely spots such as Piazza della Signoria and Piazza del Duomo in the center of each of their levels of architecture and art interiørt. In addition, various gardens, which Boboli and Bardini is the most searched. The old bridge - the Ponte Vecchio - is absolutely worthy of a cross on the journey. Various market places (San Lorenzo food market) could be interesting depending on taste.

The world-famous Uffizi Gallery is - badly needed - started with a doubling of its exhibition area (6,000 m2 to 13,000 m2), is among several art from Leonardo da Vinci and Michelangelo presented here. Smaller galleries and museums as Palatina museum and silver museum is also alternative opportunities in the city center.

The Cathedral and the tower is certainly well worth a few steps down as up. Churches and monasteries have always played a potent role in the renaissance city. Similarly, the largest Franciscan church in Italy - Santa Croce - worth a visit.

And finally - remember it - perhaps most importantly - Michelangelo Square, which provides a phenomenal view of the inner city from the height of the other (southern) side of the Arno River.

Food and drink can be experienced very selective and certainly regional in the tradition-rich Italy. The Tuscan wines offers not just Chianti Classico, but a large variation, which pleased many.