Côte d´Azur - Lerin-øerne/islands -
Cannes
Vælg emne ved at klikke på billede
nedenfor/
Choose subject by clicking on the picture below














Geografisk ligger Côte d´Azur på strækningen fra
Cannes i vest til Menton i øst. Begge byer er rene perler. Cannes foretrækkes af
ganske mange som idealbyen ved den franske riviera. Det er næppe tilfældigt, at
Palais des Festivals et des Congres på den lille halvø ved marinaen og stranden
suger så mange kongresser til sig, heriblandt i maj årlige verdensberømte
"Cannes-festival".
Strandpromenaden "Boulevard de la Croisette" er -
forståelig - verdensberømt med sine velholdte palmer og blomsterbede. Til den
ene side findes - det meget ofte - indtagende og solbeskinnede Middelhav, til
den anden side ses luksushoteller (f.eks. hotel Carlton), luksusbutikker samt
berømte og særdeles dyre restauranter.
Cannes fremstår generelt som en rig og
mondæn by, ihvertfald i selve bykernen. Den gamle bydel ( " Le Suiquet" ) i den
vestlige del er afgjort en kontrast, men et besøg værd. Fortsæt turen helt op af
"bjerget" til Notre Dame kirken, hvorfra der er en enestående udsigt (jf.
illustrationen) over såvel byens centrum mod øst og andre byområder mod vest
samt Middelhavet og de nærliggende Lerin øer.
Lerin-øerne
Lerinøerne - er to seværdige og lidt
forskellige udflugtsidéer fra Cannes. Nærmest ligger Ste-Marguerite med et
fæstningsanlæg (opført af den navnkundige kardinal Richelieu) samt fyrreskov.
Længere borte ligger Ile St.Honorat med hele to klostre. Det nye af klostrene -
Cistercienserklosteret - fremstiller en særlig likør Lérina, lavet på 44
forskellige planter, som de kære munke selv dyrker. Likøren kan købes såvel i
klosteret som visse butikker i Cannes, hvis man(d) er til likør. Om læseren er
til likør eller ej, sæt tid af til et besøg på mindst een af øerne, hvis vejr og
vind er til det.
English-spoken guests are most welcome to enjoy the
pictures above as well as test the links below.